LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Mihajlovic har rejst Sampdoria

14 pladsers fremgang på et år har fået ”Blucerchiati” til at drømme om europæisk fodbold. Årsag: Sinisa Mihajlovic.
Den 21. november 2013 – altså for præcist et år siden – var Sampdoria placeret som nr. 18 i Serie A… et år senere altså inden weekendens kampe er holdet kommet vanvittige 14 pladser længere op i stillingen, efter de første 11 kampe kun har givet ét nederlag – hvad er der sket?

Den korte forklaring handler om træner Sinisa Mihajlovic, som har ændret meget på holdet og åbenbart i den rigtigt retning. Som aktiv var Mihajlovic en meget aggressiv type, og det er blevet overført til holdet sammen med en masse selvtillid. Valget af den kontroversielle træner blev faktisk ikke taget godt imod af klubbens fans, hvilket efterlod endnu mere pres på den daværende klubpræsident Edoardo Garrone, men for tiden er de værste kritikere meget tavse.

Det første, som den nyansatte træner Mihajlovic gjorde, var, at ændre formationen fra 4-2-3-1 til 4-3-3 og iværksætte et stort pres langt oppe på modstanderens banehalvdel. Derudover gav Mihajlovic meget ansvar til Roberto Soriano, hvilket har udviklet hans spil kolossalt, sådan at hans drengedrøm om at komme på det italienske landshold nu er blevet opfyldt. I stilskiftet blev Palombo også rykket tilbage på midtbanen, og den tidligere anfører svarede igen med meget direkte og klogt spil.

Derudover har spillerne siden fortalt, at Mihajlovic ønskede, at de skulle ændre attitude, hvilket blandt andet har afstedkommet, at de skulle gå ens ind til kampene - altså ingen forskel på ude og hjemmekampe eller om de spillede imod gode eller dårlige hold. Det handler faktisk om noget så simpelt som at sætte fuld fart på spillet og presse modstanderen hele tiden, og ingen skal ”slappe af”.

Sidstnævnte indstilling kan Mihajlovic ikke med og den holdningn har været med til omvæltningen af truppen. Træneren genopfandt Obiang samt ansporede Gabbiadini og Eder. Disse handlinger har sammen med formfremgang hos Okaka og godt spil af juvelen Rizzo gjort, at Sampdoria er blevet et tophold endda med flere unge spillere. Den udlejede Alessio Romagnoli fra Roma har således fået masser af spilletid i forsvaret, selvom han blot er 19 år, så samlet set er der masser af forhåbninger for ”Blucerchiati”.

Den nye Sampdoria-præsident Massimo Ferrero kunne allerede inden sæsonstart mærke, at holdet var i voldsom bedring og slog fast, at klubben ville spille europæisk fodbold til næste sæson.

- Jeg er Sampdorias største fan, og jeg er aldrig tilfreds. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få Sampdoria i europæisk fodbold, sagde han til La Gazzetta dello Sport.

Sampdoria var meget tæt på at komme i Champions League i 2010, da de mødte Werder Bremen. Første opgør tabte de med 1-3 på udebane, men så kom de foran 3-0 på Stadio Luigi Ferraris i returopgøret. Uheldigvis for Sampdoria scorede svenske Markus Rosenberg i sidste minut af kampen, og i den forlængede spilletid kom tyskerne så med dødsstødet, da Claudio Pizarro reducerede til 2-3.

Så Champions League glippede i 2010, men dags dato indtager Sampdoria fjerdepladsen i Serie A, så der er ikke langt til Champions League-deltagelse, og slet ikke til europæisk fodbold, som Massimo Ferrero så gerne ville spille – næste år… jah… - der kan ske meget på et år, for sidste år kan være længe siden.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder