Pardew OUT!
Newcastle-fansene har fået nok…
I weekenden tabte Newcastle med hele 0-4 til Southampton – ligesom de også gjorde i forårssæsonen. De to nederlag og 14 andre har givet 16 Newcastle-nederlag i 25 kampe i 2014, hvilket får Newcastle-fansene til at ønske, at manager Alan Pardew bliver fyret.
De 25 kampe har kun givet seks sejre og tre uafgjorte kampe, men også en vanvittig målscore på 19-46… altså en målscore på minus 27 i 25 kampe.
Ifølge dagens udgave af The Guardian skulle klubejer Mike Ashley ønske at sælge Newcastle i 2016, men klubben mister meget værdi, hvis de spiller i ”The Championship”, og det kan det meget vel ende med, efter klubben ikke har vundet endnu i denne sæson, selvom de har været på hjemmebane imod Crystal Palace, og i weekenden spillede imod det usammenspillede hold fra Southampton. Derudover har Newcastle tabt 14 af de sidste 20…
Det er tal som disse, der – ifølge The Guardian – har fået ejer Ashley til at give Pardew to kampe til at rette skuden op, hvilket var inden kampen imod Southampton, hvor holdet faldt helt sammen og igen ikke fik scoret.
I de første fire Premier League-kampe er det kun blevet til mål i den ene kamp – efter Newcastle i de seneste to transfervinduer har solgt Yohan Cabaye og Mathieu Debuchy. Ny mand i truppen er blandt andre Siem de Jong, men han er meldt skadet de næste fire måneder, hvilket beskriver situationen for tiden meget godt!
I november blev Pardew kåret til månedens manager i Premier League, så noget af en omvæltning for den 56-årige hidsigprop, og det er meget uvist, hvor meget snor Pardew får af Newcastle-ejeren Mike Ashley.
Pardew har en vanvittig kontrakt med Newcastle indtil 2020 – men der skal andre resultater – NU – hvis den aftale skal fortsætte meget længere…