LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

SYDKOREA – 7-up med stærk midtbane

Sydkorea er et åbent land – sammenlignet med deres nordlige naboer, hvilket blandt andet har gjort, at holdet har en midtbane bestående af globetrottere fra europæiske klubber.
Til de sidste syv VM-slutrunder har Sydkorea deltaget, og selvom de kommer fra det ikke så hårde kvalifikationsområde i den asiatiske konføderation, har det haltet noget i denne kvalifikation.

De andre tre deltagerlande – Australien, Japan og Iran – er ikke spået mange chancer, og det giver et godt billede af VM-slutrundens svingende standard. Men måske har Sydkorea en chance for at gå videre fra den forholdsvis lette gruppe H, som Belgien sikkert bliver vinder af, og hvor Rusland, Algeriet og Sydkorea skal kæmpe om den eftertragtede andenplads.

Skulle det lykkes, vil træner Hong Myung-Bo opnå endnu større heltestatus i hjemlandet, da han også var en meget stor del af det hold, der i 2002 opnåede det næsten utænkelige, at Sydkorea kom i VM-semifinalen efter blandt andet at have slået både Italien og Spanien ud af turneringen, men mere om træneren senere.

Skal holdet lykkes, vil det kræve, at angrebet og forsvaret løfter deres niveau… til et niveau, som kommer tættere på midtbanens solide navne. Femmandsmidtbanen kan ende med at blive noget tysk/engelsk-baseret, men holdets mangel på angribere gør, at det spiller 4-3-2-1. De fem midtbanespillere kunne godt blive Kim Bo-Kyung (Cardiff), Ki-Sung Yeung (Sunderland), anfører Lee Chung-Yong (Bolton), Koo Ja-Cheol (Mainz) og Son Heung-Min (Leverkusen). Udover disse fem er resten af trup-navnene noget ukendte, og mange af spillerne kommer også fra mindre klubber, så der venter en stor – men ikke umulig – opgave for holdet, der kommer fra det land i verden, som er verdenskendt for deres fremstilling af gigantiske skibe. Udover de syv sidste VM-slutrunder har Sydkorea også været til en slutrunde og vendt hjem med solide tæsk. Det var i 1954, hvor holdet blandt andet tabte 0-7 til Tyrkiet og 0-9 til Ungarn – med en velspillende Ferenc Puskas.

Håbet for Sydkorea får mere end de tre gruppekampe i Brasilien hænges på det faktum, at de må have det lettere i den brasilianske vestlige varme, hvor klimaet er tropisk, hvor den mest oplagte konkurrent – Rusland – må få det svært. Derudover ser holdet også ud til at lysne efter en hektisk kvalifikation, hvor der har været flere trænere for holdet, og det har næsten været komisk. Op til det afsluttende brag imod Iran sagde den daværende træner Choi Kang-Hee:

- Træner Queiroz kommer til at se VM i Brasilien på TV !!

Sydkorea tabte den første kamp i Teheran i 2012, og efter kampen ville Kang-Hee have hævn, da han følte sig dårligt behandlet af værterne. I kampen i Ulsan blæste Kang-Hee til angreb i slutminutterne, da Sydkorea var bagud, men de andre resultater sendte dem til Brasilien. Sydkorea kom til slutrunden, men var kun ét sølle kontra-mål fra at det kunne have kostet VM-billetten. Det kostede den hævngerrige Kang-Hee jobbet, og det åbnede for, at Hong Myung-Bo kunne overtage pladsen.


Træneren
Som tidligere nævnt var træner Hong Myung Bo en af heltene fra VM2002-holdet, hvor han spillede i det centrale forsvar. Hans spillestil var kompromisløs, og det har trænerstilen også været. Spillerne fra det højteknologiske land er blevet udelukket fra at bruge alle former for sociale medier, men træneren har også under sit virke – blandt andet i Anzhi Makhachkala – vist sig at være meget hård på træningsbanen. I Anzhi-jobbet var den 44-årige træner assistent for Guus Hiddink, som også var træner for Myung-Bo under slutrunden i 2002. Det forventes, at Hong Myung-Bo vil give mange unge spillere chancen under slutrunden, så gruppekampene viser, om de forholdsvis ukendte spillere har niveauet til mere end de tre gruppekampe.


Profilen
Selvom Leverkusen-spilleren Son Heung-Min kun har spillet ni af de 14 kvalifikationskampe er den offensive midtbanespiller én af de spillere, der har spillet flest kampe. Tallet ni går igen – for det er også antallet af Bundesliga-mål, som den 21-årige har lavet i den forgangne sæson. Derudover er det blevet til fire assists, hvilket samlet set er mere end godkendt. Sæsonen før lavede Heung-Min hele tolv mål for HSV, så den to-fodede angriber er én af få profiler på det sydkoreanske landshold.


Ideal-opstilling (4-3-2-1)
I kvalifikationen er der blevet brugt hele 45 forskellige spillere i de 14 kampe, og derfor kan det være svært at spå om idealopstillingen, især i forsvaret og angrebet – hvorimod midtbanen meget vel kan blive den føromtalte kvintet. Derudover kan Park Chu-Young med seks mål i syv kampe meget vel blive den centrale angriber, selvom han er bedst som offensiv midtbanespiller. Målmanden bliver helt sikkert Jung Sung-Ryong der har spillet samtlige minutter i kvalifikationen.

Jung Sung-Ryong

Yun Suk-Young – Kwak Tae-Hwi – Hong Jeong-Ho – Lee Yong

Kim Bo-Kyung – Ki-Sung Yeung – Lee Chung-Yong

Son Heung-Min – Koo Ja-Cheol

Park Chu-Young



Sydkoreas VM-trup
Jung Sung-ryong (Suwon Bluewings)
Kim Seung-gyu (Ulsan Hyundai)
Lee Bum-young (Busan IPark)

Kim Jin-su (Albirex Niigata)
Kim Young-gwon (Guangzhou Evergrande)
Yoon Suk-young (QPR)
Hwang Seok-ho (Hiroshima Sanfrecce)
Hong Jeong-ho (Augsburg)
Kwak Tae-hwi (Al Hilal)
Lee Yong (Ulsan Hyundai)
Kim Chang-su (Kashiwa Reysol)

Ki Sung-yueng (Sunderland)
Ha Dae-sung (Beijing Guoan)
Han Kook-young (Kashiwa Reysol)
Park Jong-woo (Guangzhou R&F)
Kim Bo-kyung (Cardiff City)
Lee Chung-yong (Bolton Wanderers)
Ji Dong-won (Augsburg)
Son Heung-min (Bayer Leverkusen)

Koo Ja-cheol (FSV Mainz 05)
Lee Keun-ho (Sangju Sangmu)
Park Chu-young (Watford - Udlejet fra Arsenal)
Kim Shin-wook (Ulsan Hyundai)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder