Tilbageblik på Superliga-efteråret
Med mere end to måneder til første Superliga-kamp i 2014, forsøger vi her at fjerne nogle af jeres abstinenser ved at kigge tilbage på de første 18 runder.
18 fuldkommen uforudsigelige og underholdende spillerunder blev for godt en uge siden afsluttet, da efterårets sidste Superliga-kampe blev fløjtet af. Indkast.dk har taget et kig på det afviklede efterår, der har budt på overraskelser – og som helt sikker også vil komme til at gøre foråret lige så seværdigt, som efteråret har været det.
Hårdt kæmpende førerulve:
Det var nok de færreste, der havde spået FC Midtjylland en placering som ligaens duks, da de 12 mandskaber gik på vinterferie for lidt over en uge siden. Ikke desto mindre er dette faktum, og det vil end ikke være nogen overdrivelse at påstå, at midtjyderne har vist stabilitet i samtlige 18 spillerunder – næsten uden at blinke.
Således har FC Midtjylland i løbet af det helt fantastiske efterår blot tabt to kampe, og dét nogle meget, meget tætte opgør. ”Ulvene” har på intet tidspunkt haft et kollektivt sammenbrud, og i en fodboldklub, hvor mesterskabet siden stiftelsen i 1999 har været øverst på dagsordenen, ligner det pludselig noget, der rent faktisk kan ende med at blive en realitet. Spillermaterialet er der, talentmassen er der, og til allersidst er trænerstaben der også, og med profiler som rutinerede Kristian Bak Nielsen, midtbanekreatør Petter Andersson, evigt ivrige Sylvester Igboun og målfarlige Morten ”Duncan” Rasmussen, har holdet de spillere, som de unge drenge, Sonni Nattestad, Marco Larsen og Pione Sisto, kan læne sig op ad.
Træner Glen Riddersholm ved, hvad det drejer sig om, og han ved om nogen også, hvad hårdt arbejde – der har været fundamentet for den midtjyske succes - er. Kombinerer man dette med en lidt strammere transferpolitik, der måske vil kunne holde på førnævnte spillere igennem januar, kan FC Midtjylland helt sikkert bygge videre på deres nuværende forspring på fire point ned til den nærmeste efterfølger fra AaB, og så er det langt fra usikkert, at det Kristian Bak til sommer kan løfte trofæet.
Homogene AaB:
Netop AaB er næste hold på vores liste over nævneværdige hovedpunkter fra efteråret. I sidste sæson glippede bronzemedaljerne for nordjyderne, der tydeligt kom til denne sæson med fornyet sult og hungren efter revanche for den skuffende afslutning på den ellers så flotte sæson senest.
Holdet startede med først at slå de forsvarende mestre fra FC København og dernæst pokalvinderne fra Esbjerg, hvilket efter en kort ”nede-periode” med et par nederlag – heriblandt et 0-3-nederlag til FC København – blev afsluttet sidst på efteråret med en ubesejret periode på hele seks kampe, hvilket sendte dem helt op i hælene af FC Midtjylland.
Truppen har en perfekt blanding af talent og rutine, og især Kasper Kusk har leveret gang på gang i løbet af efteråret. Netop derfor er den unge offensivkomet også på ønskelisten hos flere klubber, men spørgsmålet er så bare, om han med tankerne på et muligt mesterskab vil vente med et eventuelt skifte til sommer. Det afgørende for et mesterskab, der i øvrigt senest blev vundet af nordjyderne i 2008, bliver dog, at Kent Nielsen formår at prioriterer Superligaen frem for DBU Pokalen - hvor klubben ligeledes er med – da truppens bredde ikke tåler for mange kampe og eventuelle skader.
Slingrende mestre tilbage på sejrskurs:
Krise, trænerfyring og en tilbagevendende klublegende for hvem alt bare fungerer, må være den korte beskrivelse af FC Københavns efterårssæson, der startede dårligere end nogensinde for ”Løverne”, der tilbage i juli gik på banen til sæsonens første kamp som forsvarende mestre mod AaB. Hvad spillerne på daværende tidspunkt ikke vidste, var dog, at den næste måned skulle byde på en før uset nedtur, der efter fem spillerunder uden sejr kostede Ariel Jacobs jobbet som cheftræner i FC København, men som samtidig endte med at sende succestræner Ståle Solbakken tilbage i trænersædet hos den Superliga-klub, der på daværende tidspunkt blev hængt allermest ud for sin dårlige sæsonstart – med tankerne på en forestående Champions League-deltagelse blandt nogle af verdens bedste fodboldhold.
Alle regnede med det rene blodbad, da FC København gik ind i Champions League-turneringen, hvor holdene Real Madrid, Galatasaray og Juventus ventede, men med Ståle Solbakken tilbage ved roret fik nordmanden – øjensynligt gennem blandt andre kampene i ”Det Forjættede Land” – banket selvtilliden tilbage i sine spillere, der pludselig igen præsterede i Superligaen. Holdet fik hevet sig op fra en placering under nedrykningsstregen, og da man efter otte ubesejrede kampe kunne gå på vinterpause, kunne dette med selvtilfredshed over, at man rent faktisk havde fået spillet sig helt op på tredjepladsen med ”blot” seks point op til FC Midtjylland.
Forspring af den størrelse er tidligere set spist i løbet af den hektiske forårssæson, og med tanke på at FC København - trods flotte resultater europæisk set – kun har Superligaen og DBU Pokalen at fokusere på, så tør vi næsten godt garantere, at det bliver Ståle Solbakkens tropper, der løber med mesterskabet endnu engang.
Det Nye Brøndby:
En klub med 10 DM-titler – den seneste i 2006 – der dog noget overraskende var yderst tæt på nedrykning i sidste sæson, startede i sommer på en frisk, da man skiftede ledelsen ud og samtidig fik en ganske ny og forholdsvis ukendt træner i Thomas Frank, der tidligere havde givet sine dessiner til en række af de danske U-landshold. Klubben med de så stolte traditioner fik ydermere en kapitalindsprøjtning fra både fans og interessenter som eksempelvis Jan Bech Andersen, hvilket resulterede i en række forstærkninger til den ellers så unge trup. Truppen er sådan set fortsat spækket med unge, talentfulde spillere, men med internationalt afprøvede spillere som Alexander Szymanowski, Ferhan Hasani, Michael Almebäck, Kenneth Zohore og til dels også den tidligere HSV-dansker, Christian Nørgaard, har truppen også fået en rygrad, der i den grad har kunnet mærkes både på og uden for kridtstregerne, hvor der efter sæsonafslutningen – der endte lykkeligt for Brøndby – i den grad er kommet mere ro på.
Dette også på tribunerne, hvor Brøndby IF kom noget uheldigt i fokus i store dele af sidste sæson med baneløb, sneboldkast, ustyrlig pyroteknik m.m., men på den front er der i den grad blevet stramme op i takt med den øgede sportslige succes. Fanskareren bakker op i talstærke mængder, og uanset ens tilhørsforhold til klubben, kan man ikke andet end at tage hatten af for den massive opbakning, klubben har på lægterne.
Trods den flotte opbakning fik klubben dog ikke den bedste start på sæsonen. Mandskabet virkede endnu ikke sammenspillet mandskab, og resultaterne flaskede sig da langt fra heller for den københavnske vestegnsklub, der efter syv spillerunder og en del manglende marginaler fortsat var uden første sejr. Thomas Frank og de blågule tropper gav dog ikke op, og på få af de efterfølgende uger havde man spillet sig op fra en placering under stregen til en direkte medaljeaspirant. Efteråret blev rundet af med et New Firm-nederlag og et enkelt point i SønderjyskE, men alt i alt kan Brøndbyernes Idrætsforening være godt og grundigt tilfredse og se frem til foråret, der i den grad ser lys ud for Frank og co.
En sand Aarhus-historie:
En anden af landets mest traditionsrige klubber er AGF, der dog ikke har det mest lyse forår foran sig. Århusianerne startede ellers sæsonen ganske godkendt, hvor man et godt stykke ind i efteråret lå fint til i tabellen, men så mistede holdet sit held og den dygtighed, der tidligere i mange af de tætte kampe gav AGF'erne point, og så rendte mandskabet ind i flere nederlag end pointskabende resultater, hvilket i den grad tog modet fra spillerne. Og dét bestemt ikke for første gang.
Således mindede AGF-efteråret meget om noget, der også tidligere er set på græstæppet på NRGi Park i Aarhus, hvor holdets hårdtprøvede fans i maj 2010 kunne se sine helte rykke ud af landets bedste række efter et grusomt forår. Den gang startede man efteråret flot, men sluttede det noget svingende for så at kollapse totalt i forårssæsonen. En sådan situation frygter nu flere i og omkring klubben, og det er derfor heller ikke nogen større overraskelse, at cheftræner Peter Sørensen blandt de fleste eksperter er favorit til at miste sit job som den første af de 12 Superliga-trænere.
Efteråret blev afsluttet på en skuffende ottendeplads, og med den årlige målsætning om en top-seks-placering, skal der naturligvis andre boller på suppen for holdet, der senest fik medaljer om halsen helt tilbage i 1998. Ser man endnu mere kritisk på situationen i AGF, så har klubben fra Jyllands hovedstad det generelt sværere end hovedparten af de øvrige Superliga-hold, når foråret afvikles, hvorfor det bestemt ikke er utænkeligt, at de tre point holdet har ned til nedrykningsstregen, kan ende med at koste Danmarksmestrene anno 1986 livet i landets bedste række. Positivt er det dog, at man til januar kan sige pænt goddag til en af Superligaens allerstørste profiler, når viceanfører i FC Midtjylland, Danny Olsen, skifter til klubben på en fri transfer – men er det nu også nok til at redde det århusianske fodboldflagskib?
Europæisk succes sender pokalmestrene i nedrykningsfare:
Esbjerg levede en næsten umenneskelig præstation, da de som oprykker i sidste sæson overraskede alt og alle ved først at tage DBU Pokalen efter finalesejr over Randers og dernæst fjerdepladsen i Superligaen. Dette resulterede i, at man i dette efterår skulle prøve kræfter med europæisk fodbold og Europa League. Noget af det allerstørste i klubbens historie.
Til klubben kom i sommerpausen en ny cheftræner, da Jess Thorup blev erstattet af Niels Frederiksen, og den tidligere Lyngby-træner var da klar i spyttet, da han af Indkast.dk tidligere på sæsonen blev spurgt ind til den forestående sæson og prioriteringen af enten Superligaen eller Europa League. Den hjemlige liga ville få første prioritet, men det skulle vise sig, at blive en smule anderledes.
Esbjerg startede ellers som lyn og torden med blandt andet storsejre over FC Nordsjælland og AGF, men så skete der noget med mandskabet, da de overraskende havnede i Europa League-gruppespillet efter kvalifikation via sejre over Saint-Etienne. Efter et par gode resultater i UEFA-regi kom esbjergenserne ind i en dårlig stime i ligaen, og med et var sidste sæsons måske største overraskelse placeret under nedrykningsstregen i Superligaen og samtidig havnet i den mærkværdige situation, at man med tankerne på en truende nedrykning i kraft af en overvintring som nummer 11 alligevel skal ud og spille 1/16-finaler mod Fiorentina i begyndelsen af det nye år efter videre avancement fra Europa League-gruppespillet.
Flere af klubbens spillere skiftede i sommerpausen væk fra Esbjerg, og spørgsmålet er afslutningsvist, om transfermarkedet endnu engang er hårdt ved vestjyderne, eller om man rent faktisk formår at holde på spillere som Jakob og Peter Ankersen?
Sædvanlige SønderjyskE:
Med et budget i den laveste ende af Superligaen, er SønderjyskE langt fra den klub, der ses som kandidater til det danske mesterskab blandt bookmakerne – tværtimod. Haderslev-klubben er storfavorit til nedrykning hver eneste sæson, men alligevel formår holdet på den ene eller andet måde at gå fri af den evigt truende nedrykning i sidste ende.
I denne sæson ser det dog lidt sværere ud, end hvad tilfældet har været tidligere. Klubben har fem point op til redning efter de 18 efterårskampe, og hvis man kombinerer de manglende point med den ellers så jævnbyrdige liga, er pointafstanden faktisk ganske stor.
Med til historien hører dog, at SønderjyskE har været yderst hårdt ramt af skader, og med mange skader i en smal trup, er det svært at finde alternativer, når man mangler sine mest scorende spillere. Således er Bjørn Paulsen topscorer med sølle tre mål af sønderjydernes i alt 17, men positivt er det dog, at Tommy Bechmann fik comeback i efterårets sidste spillerunde, og at han dermed – medmindre uheldet igen rammer holdet – er i spil til det afgørende forår, der – tror vi – nok skal byde på endnu en overraskelse fra det stærke kollektiv mod syd.