Real Sociedad - Den baskiske sensation
Som en del af optakten til den spanske ligastart, har Indkast.dk dykket ned i sidste sæsons positive overraskelse Real Sociedad. Læs med her.
Real Sociedad var den helt store overraskelse i La Liga sidste sæson. Baskerne formåede i sidste øjeblik at overhale Valencia i kampen om den vigtige fjerdeplads, der giver adgang til to playoff-kampe om at deltage i Champions Leauges eftertragtede gruppespil. Hvis det lykkes Real Sociedad at slå Lyon ud over to kampe, vil det være anden gang i klubbens historie, at de kan bryste sig af at være gruppespilsdeltager i Europas fineste klubturnering. Sidste gang var i sæsonen 2003/2004, og siden da har klubben været ude på lidt af en rutschetur, der blandt andet kostede tre år i den andenbedste række, fra 2007 til de vandt rækken i år 2010.
Siden da sikrede klubben sig to placeringer i den dårligste halvdel af tabellen - først nummer 15, siden nummer 12 - inden denne sæson, hvor holdet for alvor viste tænder. Med en kerne af unge spillere, der har haft deres opvækst i Real Sociedad såsom Asier Illaramendi, Xabi Prieto, Iñigo Martinez, Antoine Griezmann og den delte topscorer i sidste sæson Imanol Agirretxe - 16 ud af 23 mand i spillertruppen var af agen avl - fik holdet ellers en rimelig svær start på sæsonen. Selvom de vandt halvdelen af deres første seks kampe, blandt andet hjemmekampen mod ærkerivalerne fra Bilbao, tabte holdet lige så mange, og halvt inde i turneringen havde ingen drømt om, at Real Sociedad skulle kæmpe med om Champions League-pladserne, og endda sikre sig adgangen foran mægtige Valencia.
Men i løbet af sæsonen, under franske Phillipe Montaniers kyndige ledelse, begyndte baskerne for alvor at finde ind til konceptet - et koncept, der skulle ende med, at kun Barcelona og Real Madrid nettede flere gange end Sociedad i løbet af sæsonen. Med kreative profiler som Xabi Prieto og Carlos Vela funklede Real Sociedads offensiv, og holdet var et af de absolut mest seværdige hold i La Liga. Udover det formåede Montanier at bevare en fin balance på holdet, ledet af Iñigo Martinez, som da også har opnået udtagelse til det spanske landshold efter hans stabile præstationer i midterforsvaret. Efter sæsonen besluttede Montanier sig dog for, at han ikke ville forlænge kontrakten med Sociedad, formentlig fordi han ikke følte, at der er mere at opnå med holdet. Derfor overtog den tidligere assistenttræner Jagoba Arrasate jobbet, et tydeligt tegn på, at klubben vil fortsætte med at udvikle det nuværende koncept.
Det er da også netop konceptet, der kan give klubbens tilhængere håb om, at deres succes ikke blot er en enlig svale. Selvom Asier Illaramendi er blevet solgt til Real Madrid, sådan som det jo som regel går når de mindre klubber får succes i den spanske liga, er holdet, der i weekenden starter den nye sæson på hjemmebane mod Getafe, stort set det samme som i sidste sæson. Den eneste forstærkning er den talentfulde schweitziske angriber Haris Seferovic, der er hentet i Fiorentina. Han har i en alder af 21 år opnået tre landskampe for Schweitz og scoret en enkelt gang, og er uden tvivl en fin forstærkning, der kommer til at styrke bredden i offensiven.
Men forskellen på Real Sociedad nu, og Sociedad for ti år siden, hvor de sidst havde succes, og næsten tog det spanske mesterskab, da de endte blot to point bag Real Madrid, er, at holdet netop ikke på samme måde er afhængig af de store enkeltmandspræstationer fra udenlandske stjerner. I successæsonen 2002/2003 bestod holdets angreb af det legendariske makkerpar Nihat Kahveci og Darko Kovacevic. De scorede tilsammen 42 mål i sæsonen. I sidste sæson var holdets interne topscorerliste anført af to spillere. Carlos Vela og Imanol Agirretxe, som hver nettede 14 gange, så holdet har tydeligvis et koncept, der holder, og de har mange tangenter at spille på, samtidig med at mange af de tangenter er produceret i klubben, og dermed ikke har kostet en krone for klubben, som også har været ramt af den økonomiske krise i spansk fodbold såvel som i den spanske økonomi generelt.
Storholdet for ti år siden faldt da også hurtigt sammen, og på grund af det store pres ved at deltage i europæisk fodbold, måtte de sæsonen efter nøjes med en 15.-plads. Derfra gik det kun en vej, og de måtte blot fire år efter andenpladsen en tur ned i den andenbedste række. Herefter overtog lokalrivalerne billedet, og uden dog at markere sig ligeså stærkt i ligaen, fik Athletic Bilbao udnyttet chancen til at bringe sig tilbage som det baskiske fodboldflagskib, blandt andet takket være deres succes i Europa League. Derfor var det da også af enorm betydning, at Real Sociedads fremadstormende mandskab vandt begge ligakampe mod Bilbao i sidste sæson, blandt andet det sidste derby nogensinde på Athletics legendariske stadion San Mamés, der til den nye sæson bliver erstattet med et nyt moderne stadion i Bilbao. Det har formentlig været næsten ligeså vigtigt for San Sebastiáns befolkning at se sine baskiske rivaler, som på så mange punkter er som brødre for dem (så længe det ikke handler om fodbold), rode rundt i den dårlige halvdel af ligaen (Bilbao endte på en tolvteplads, og havde nedrykningsspøgelset hængende over hovedet i en stor del af sæsonen).
Nu er spørgsmålet så om Jagoba Arrasate kan være med til at føre de gode takter videre. Indtil videre ser det ikke ud til, at klubben vil hente forstærkning udefra for at erstatte Illaramendi - de stoler tydeligvis utrolig meget på den nuværende trup, og på de unge talenter de gentagne gange bringer succesfuldt ind på den store scene. Derfor er det op til spillere som Gorka Elustondo, Markel Bergara og særligt Rubén Pardo at hæve deres niveau, så midtbanen ikke kommer til at lide af salget af den unge komet. Illaramendi er dog den eneste ændring der overhovedet er sket i truppen henover sommeren, så mon ikke man vil få et stabilt og særdeles sammentømret mandskab at se i den nye sæson.
Den første vigtige prøve for det unge mandskab bliver kampene mod Lyon, som endeligt kan sikre den Champions League-plads, der skabte eufori i byen ved afslutningen af sidste sæson. Det bliver en tæt kamp, med nærmest 50/50-chancer for de to mandskaber. Real Sociedad ville uden tvivl være et dejligt bekendtskab for den europæiske befolkning, og hvis Málaga kunne præstere som de gjorde sidste år, er der ingen grund til at baskerne ikke skulle kunne gentage det. Men om det rækker til endnu en fabelagtig top 4-placering er mere tvivlsomt - der er mange hold om budet til den placering i den spanske række - men det forekommer ikke realistisk, at de skal falde helt sammen, som det sidste storhold fra San Sebastián gjorde, netop grundet det stærke fundament succesen bygger på. Med et hævntørstigt Athletic Bilbao-hold vil der formentlig også være nogle spændende lokalopgør i vente, så alt i alt bliver det utrolig spændende at følge Real Sociedad i det kommende år.
Real Sociedad skal i den kommende sæson nemlig formå at konsolidere sig i den omskiftelige spanske top, hvor der ikke er langt mellem succes og fiasko - se bare Villarreal, der i denne sæson også kommer på besøg på Anoeta i deres comebacksæson, efter den grusomt onde nedrykning 'Den gule ubåd' løb ind i midt i en stor periode for klubben. Det er dét en klub som Real Sociedad skal undgå, for risikoen er høj, og der skal ikke mange dårlige resultater til i den spanske liga, inden man er involveret i nedrykningskampen, og så er det svært at komme op igen - uanset hvor kvalitetsfuld og sammentømret ens trup så ser ud. Men forventningerne er høje op til den nye sæson, og truppen virker utrolig opsat på at leve op til dem.