LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Langtidsholdbare Dortmund

Indkast.dk laver i denne uge optakter til BL-starten. Denne handler om de tabende CL-finalister, der efter nederlaget fik en kommentar fra den tyske kansler, hvilket er lidt pudsigt – for der er mange sammenfald mellem Dortmund og Merkel.
- If we had lost 4-0 or 5-0 that would have been much worse for me. We were able to keep up…

Sådan sagde den tabende Dortmund-træner Jürgen Kloop efter Champions League-nederlaget til Bayern München. Dette citat er blevet fortolket af mange, hvor mange mener, at den populære Kloop anerkender, at Bayern er ét af de allerstærkeste hold i Europa, men at Dortmund-træneren er stolt over, at de er lige i hælene, og det er de virkelig…

For selvom Bayern München har haft for vane at købe deres konkurrenters bedste spillere, har Dortmunds talentproduktion og unikke scout-arbejde gjort, at der bare er kommet én ligeså god afløser – når Dortmund har solgt en spiller. Denne sommer har sendt Mario Götze til Bayern München, der har et transferunderskud på over en milliard kroner i den sidste håndfuld år.

Kigger man på listen over tyske mestre siden 1980, er der flere gange dukket et hold op, der kunne bryde Bayern Münchens dominans, men hverken Stuttgart, Werder Bremen eller Wolfsburg har formået at være en trussel til Bayern München i flere sæsoner i træk – det kan Dortmund med den nuværende trup. For gennensnitsalderen og de lange kontrakter gør, at Dortmund er langtidsholdbare.


Den unge startopstilling
Af markspillerne fra Champions League-finales startopstilling er profilerne Hummels, Bender, Reus, Subotic og Lewandowski alle 24 år i dag. Ingen af de fem andre fra startelleveren er over 28 år og målscoreren samt den meget ombejlede Gündogan er blot 22 år.

På trods af mange rygter om det modsatte er samtlige spillere fra CL-startopstillingen – stadigvæk – i Dortmund, og bortset fra den ældste Piszczek – på 28 år - var de alle med, da Bayern München blev slået 4-2 i den tyske Super Cup foran 80.645 ellevilde tilskuere på Iduna Park.

Ikke nok med den unge alder i Dortmund-truppen, så har klubben samlet set også langtidssikret den. Fra den omtalte startopstilling er det kun Lewandowski og Gündogan, der har kontraktudløb indenfor de næste tre år, og sidstnævnte har først om to år. Så skal de eftertragtede spillere sælges, vil Dortmund kunne kræve store overgangssummer for deres guldfugle.


Trøst fra Merkel
Kort tid inden Bayern München kunne kysse Champions League-pokalen, blev Dortmund hædret med sølvmedaljer efter en flot CL-sæson, og i den forbindelse skulle den tyske kansler Angela Merkel have sagt til Kloop:

- Det er i hårde tider, at du lærer dig selv at kende!!

Det kan naturligvis være hårdt at tabe en finale, men spørgsmålet er, om der overhovedet venter hårde tider for Kloop og Dortmund, men kan holdet sammenlignes med Merkel?

Selvom Merkel er 59 år, er hun en meget ung politiker, og trods dette har hun allerede opnået meget. Hun er den første kvindelige kansler, den første fra Østtyskland samt den yngste i forbundsrepublikkens historie. Alligevel opnåede hun stor anerkendelse, da hun i 2007 lykkedes med at skabe enighed om en ny EU-traktat. Ung, dygtig og en langtidsløsning – ligesom Dortmund!

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder