Rune Gjerulff Petersen

Tvekampen om tysk-tyrkisk talentmasse

Det vælter frem med talenter af tyrkisk herkomst på de tyske ungdomslandshold, og både det tyske og det tyrkiske fodboldforbund kæmper for, at de unge stjerneskud skal repræsentere lige netop deres nation fremover.
For godt 50 år siden, umiddelbart efter opførelsen af Berlin-muren i august 1961, led den vesttyske Forbundsrepublik af massiv mangel på arbejdskraft. Som et forsøg på at løse problemet besluttede regeringen sig for at invitere gæstearbejdere fra blandt andet Marokko, Grækenland og Tyrkiet til landet, og det anslås, at de første tyrkiske gæstearbejdere ankom til Vesttyskland i oktober samme år.

En stor del valgte at blive bosiddende i Tyskland, og i dag bor der omkring 3,3 millioner mennesker med tyrkiske rødder i landet - deriblandt et væld af spændende, unge fodboldtalenter, som er splittet mellem to nationer.

I 1999 blev betingelserne for at opnå tysk statsborgerskab reformeret, hvilket i højere grad gjorde det muligt for tyskere af tyrkisk herkomst at repræsentere det tyske fodboldlandshold. Samme år etablerede det tyrkiske fodboldforbund et hovedkontor i Köln med det formål at identificere spillere med tyrkisk baggrund i Tyskland samt i andre europæiske nationer. Europa-kontoret blev oprettet anført af den tidligere tyrkiske landsholdsspiller Erdal Keser, som er født i Tyrkiet, men opvokset i Tyskland, og siden har fodboldforbundet især haft succes med at overtale tyske spillere med tyrkiske rødder til at repræsentere Tyrkiet.

Ser man på det seneste tyrkiske A-landshold, er der talrige eksempler på spillere, der har valgt Tyrkiet frem for Tyskland, og især profiler som Leverkusens Ömer Toprak, Dortmunds Nuri Sahin og Werder Bremens Mehmet Ekici springer i øjnene. Der lader imidlertid til at være en stigende tendens til, at det også går den anden vej. Dette viser sig så småt på det tyske A-landshold, der nyder godt af spillere som Mesut Özil, Ilkay Gündogan og Serdar Tasci, som alle stammer fra Tyrkiet.

Tyrkiet eller Tyskland?
Men hvad er det så helt konkret, der afgør, om en spiller ønsker at spille for den ene nation frem for den anden? For Galatasaray-spilleren Hamit Altintop, der er født og opvokset i Tyskland, men som har valgt at repræsentere Tyrkiet, er det en meget følelsesladet beslutning, baseret på et helt specielt tilhørsforhold til det, man betragter som sit hjemland:

- Det handler om flaget på din brystkasse. Det drejer sig om dit hjerte. Andre ser det måske mere som et karrierebaseret valg. Hvor er de bedste muligheder, og hvor kan jeg opnå mest?, udtaler Altintop i et interview med Süddeutsche Zeitung.

Mesut Özil, der ligesom Altintop er opvokset i Gelsenkirchen, har som bekendt valgt at spille for Tyskland i stedet. Det er en beslutning, som Altintop respekterer, men som han ikke selv kan relatere til - og som han mellem linjerne kritiserer for at være truffet ud fra karrieremæssige overvejelser:

- Som tysk landsholdsspiller han har en anden status, en højere markedsværdi og en højere løn. Hvis han havde valgt Tyrkiet, ville han ikke have spillet ved VM, og han ville heller ikke have spillet for Real Madrid nu. Vi er nødt til også at opfordre spillere til at bakke den mindre nation op, lyder det fra Altintop.

Selv har Özil meldt ud, at han som tredje-generations indvandrer aldrig rigtigt overvejede den anden mulighed, og hans far har udtalt, at "bestemte omstændigheder" var afgørende for, at Özil valgte Tyskland - på samme måde som det var tilfældet for Altintops beslutning om at spille for Tyrkiet.

Alligevel var der ikke den store forståelse for Özils valg blandt en stor del af de tyrkiske fans, der buhede af Real Madrid-spilleren, da han i sin tid stillede op for Tyskland i en kvalkamp til EM 2012 mod Tyrkiet. Det var hårdt for Özil, der må have følt sig som en lus mellem to negle, og derfor bad offensivspilleren faktisk om at sidde over i returkampen. Dette afviste det tyske fodboldforbund, men alligevel var Özil ikke en del af truppen til kampen - angiveligt på grund af en skade.

Den nye generation
Trods den hårdføre behandling fra lægterne kan Özil glæde sig over at være et symbol på vellykket integration - og dermed en status som rollemodel for den nye generation af tysk-tyrkiske talenter, der vælger at spille for Tyskland frem for Tyrkiet. De tyske ungdomslandshold er spækket med talenter af udenlandsk - og især tyrkisk - herkomst, og ved U/17-VM i 2011 var der hele syv spillere med tyrkisk baggrund i Tysklands startopstilling, da holdet blev slået ud af Mexico i semifinalen.

Holdets succes gik naturligvis ikke Erdal Keser forbi, og et par uger efter slutrunden udtalte han til tyrkisk tv, at han allerede havde haft held med at overtale flere af profilerne til at spille for Tyrkiet i stedet. Og når først en spiller er overtalt, kan der ikke rokkes ved hans beslutning igen uden videre, hævder Europa-kontorets sportsdirektør, Metin Tekin:

- Hvis vi overbeviser en spiller, er der ikke noget, det tyske forbund kan gøre for at få ham til at skifte mening, hverken med ti trænere eller med psykologer, siger Tekin ifølge den tyske avis TAZ.

Den tidligere tyske landsholdsspiller Matthias Sammer er i dag sportsdirektør i Bayern München, men i perioden 2006 til 2012 var han ansat som sportsdirektør i det tyske fodboldforbund. Her opererede han som en pendant til Tekin, Keser og co., og medierne kunne til tider berette om en åben ordkrig mellem parterne.

I et længere interview med Kicker i slutningen af Sammers embede lagde tyskeren da heller ikke skjul på en tydelig irritation over Keser. Han understregede dog samtidig, at Tyskland vil fortsætte med at vælge de bedste spillere til de forskellige ungdomslandshold, på trods af risikoen for at miste potentielle stjerner til eksempelvis Tyrkiet:

- Vi er diplomatiske, men hr. Keser siger ofte en masse vås. Det gavner ikke ham selv at optræde sådan, og engang imellem hjælper det os endda. Vi prøver at overtale og tiltrække det bedste mandskab, og spillerne ved præcis, hvilke muligheder det tyske fodboldforbund tilbyder. Hvis en spiller ikke er overbevist i sit hoved og i sit hjerte, opfylder han ikke vores krav, men vi har helt åbne døre til holdet. Alle er velkomne, og vi har nydt godt af indflydelsen fra forskellige personligheder, lød det dengang fra Sammer.

I en artikel i den tyske avis Bild har flere af de unge stjernefrø, der havde succes ved U/17-VM i 2011, da også erklæret, at de fortsat ønsker at repræsentere Tyskland, selvom de er blevet kontaktet af repræsentanter fra det tyrkiske fodboldforbund. Der er dog ingen tvivl om, at Keser og co. fortsat vil kæmpe for at gafle profiler fremover, og tvekampen om den tysk-tyrkiske talentmasse fortsætter således - men det lader til, at flere af de unge kometer fremover vil gå i Özils fodspor.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER