Det svære målmandsskifte
Barcelona står måske over for et skifte på målmandspositionen, og det er et skifte, der tit har vist sig svært for de allerstørste klubber i fodboldverdenen.
Når Barcelona, formentlig, skal sige farvel til Victor Valdés efter denne sæson, bliver det ikke en nem tid for catalanerne, da det ofte giver problemer, når de store hold skal erstatte en målmand, som har været fast mand igennem en længere periode.
Valdés har været Barcelonas ubetingede førstevalg, lige siden han i sæsonen 2003/2004 opnåede 33 ligakampe mellem stængerne for storklubben.
Men inden Valdés gjorde sit indtog på Camp Nou havde Barcelona gennemgået en række svære år, faktisk næsten 10 år, hvor klubben ikke for alvor fandt en fast målmand. I 1994 valgte Johann Cruyff at skille sig af med den legendariske basker Andoni Zubizarreta, som efter 8 sæsoner og 301 for Barcelona, spillede de sidste fire år af hans karriere i Valencia.
Men spøgelset Zubizarreta blev hængende i den catalanske hovedstad længe efter hans afsked. I de 9 år der gik mellem han stoppede karrieren og Valdés for alvor bed sig fast på holdet, forsøgte klubben sig med hele 11 målmænd. Busquets (fader til den nuværende midtbanespiller, Sergio Busquets), Angou, Lopetegui, Vitor Baía, Arnau, Hesp, Dutruel, Reina, Bonano, Enke og Rüstü. Det er navnene på de målmænd, som fik chancen for Barcelona, men ingen af dem formåede at imponere, og de blev derfor alle sendt videre og ud i glemmebogen, med undtagelse af dem, som har skabt sig en flot karriere et andet sted, såsom Reina i Liverpool.
Også hos ærkerivalerne Real Madrid havde man problemer med at erstatte en legendarisk målmand op igennem halvfemserne. Mellem 1986 og 1997 var Francisco "Paco" Buyo sikker sidste skanse i Real Madrid, med undtagelse af det sidste år, hvor Bodo Ilgner og Santiago Cañizares begge stod foran ham i køen om, spilletid. Netop disse to blev symbolet på Real Madrids overgangsperiode på målmandsposten. Udover de to fik både Contreras, Bizzari og César chancen i Real Madrid, inden en ung og uprøvet fyr ved navn Íker Casillas trådte til, og, som bekendt, skabte sig en fantastisk karriere som målmand i Real Madrid og for det spanske landshold.
Også andre steder end i Spanien har "det svære målmandsskifte" været et tema, ligeledes i de allerstørste klubber. Først skete det for Manchester United, da vores helt egen Peter Schmeichel skiftede det kølige nordengland ud med varmen i den portugisiske hovedstad Lissabon, for at tørne ud for Sporting. Først i 2005, med ankomsten af hollandske Edwin van der Sar, fandt Sir Alex Ferguson en stabil afløser for den lange rødnæsede dansker. I mellemtiden havde han forsøgt sig med en lang række af målmænd, som af den ene eller anden grund ikke slog til på Old Trafford. Bosnich, Van der Gouw, Barthez, Carroll og Howard forlod alle Manchester som slagne mænd, mens van der Sar næsten nåede lige så mange ligakampe som Peter Schmeichel.
Sidst men ikke mindst, havde Bayern München også vanskeligheder med at erstatte den legendariske Oliver Kahn, der mellem 1994 og 2008 opnåede imponerende 429 ligakampe for de sydtyske giganter, mens han var med til at spille Tyskland i finalen ved VM 2002, hvor han oven i købet blev kåret som turneringens bedste målmand. Det var en tung arv at løfte, og de første der fik den tunge opgave fejlede da også alle. Hverken Rensing, Butt eller Kraft formåede at følge i fodsporene på legenden, og derfor måtte Bayerns ledelse til pengepungen for at hente Schalkes Manuel Neuer, som siden har forbedret Oliver Kahns rekord med flest minutter uden at lukke mål ind.
Det er nogle skræmmende eksempler på, hvordan det kan gå når man skal erstatte en målmand, der gennem en lang periode har holdt et højt niveau i den samme klub. Derfor forstår man godt, at Vilanova har tænkt sig at gøre et sidste forsøg på at overtale Victor Valdés til at blive i Barcelona og forlænge hans kontrakt. Målmanden kan nemlig sagtens betragtes som værende i kategori med de førnævnte, selvom han aldrig har vundet prisen som verdens bedste målmand, der de sidste seks år i træk er gået til Íker Casillas. Til gengæld har Valdés i løbet af de år han har stået i Barcelona, vundet Zamora-prisen, som går til den målmand i La Liga, der lukker færrest mål ind i en sæson, hele fem gange, hvilket også er fem gange så mange som Íker Casillas, der kun har vundet prisen én gang.
Uanset hvad er Valdés en elsket skikkelse i Barcelona. Han har, især i de første par år i hans førsteholdskarriere, til tider lavet et drop eller to, præcis som alle andre målmænd. De er dog decimeret voldsomt med tiden, og Valdés har vist sig som en fremragende sidste skanse for Barcelona. Og det er ikke nogen nem opgave. Nok får modstanderen måske ikke så mange chancer, men når de endelig får chancer, er Valdés oftes kold og overladt til sig selv, og han har gennem årene reddet holdet i mange afgørende situationer.
Derfor må det betragtes som en af Tito Vilanovas fornemste opgaver, udover Champions League-kampene mod Paris SG, at overtale Victor Valdés til at tage endnu en tørn, når han i morgen vender tilbage til hverdagen som cheftræner i Barcelona.
Det seneste nye der er i sagen, handler da heller ikke om Valdés' endeligt, men derimod om mulige forhandlinger om en ny kontrakt. Tidligere i dag var klubpræsident Sandro Rosell ud at udtale, til den catalanske sportsavis Mundo Deportivo, at man vil forsøge at indlede forhandlinger til sommer, når klubben har vundet så mange titler så muligt.