Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

3 dage til TL: Presset Telemark-klub

Udsalget er ikke sket uden konsekvenser for Odd Grenland. Håbet er… at 39-årige Frode Johnsen ikke går i stykker og kommer til at lave nok mål.
Den globale økonomiske krise har ramt mange europæiske klubber – heriblandt norske Odd Grenland, der efter flere sæsoner omkring Top 3 og flere semifinaler i pokalturneringen, nu befinder sig i en helt anden situation.

Odd er fodbold-stoltheden for det naturskønne Telemark, men i de sidste to år har klubben været ramt meget hårdt på dens økonomiske formåen. De har skilt sig af med profiler som Bentley, Børven og Lekven – men har slet ikke formået at hente kvalificerede afløsere til Skien.

Det efterlader den meget snart 39-årige angriber Frode Johnsen, som klart foretrukne centerforward i 4-3-3 formationen. Defensiven er dog klart holdets bedste del, og på målmandsposten har Andre Hansen spillet sig ind i den norske landsholdsvarme, mens der er masser af talent i fireback-kæden.

Her finder man kometen Niklas Gunnarsson, der spiller sammen med ungdomslandsholdsspilleren Fredrik Semb og den tidligere norske landsholdspiller Steffen Hagen. Kvaliteten i defensiven gør, at den tidligere Superliga-spiller Morten Fevang må se meget langt efter en plads i startopstillingen.

Odd-defensiven er noget af det bedste i norsk fodbold, men det kan man ikke sige om offensiven. For hvem skal lave målene for klubben, der har sagt farvel til så mange offensive kræfter.

Indlæggene i angrebet skal komme fra de foretrukne kantspilere – Mattias Andersson og Adem Güven. Sidstnævnte har kontrakt-udløb til sommer, mens den 31-årige Andersson er alt for skadet. Blandt andet har han været skadet i de sidste seks vinterpauser, men nu er han frisk… - er det nok til at styrke en profilforladt offensiv?

Odd Grenlands økonomiske problemer er dog ikke noget nyt. Inden sidste sæson var ALLE spillere sat til salg. Trods den vanskellige situation i sidste sæson var træner Dag-Eilev Fergamo meget optimistisk, og han udtalte blandt andet, at hans trup aldrig havde været bedre – nu er der andre udmeldinger fra den populære træner til VG:

- Jeg vil i fremtiden godt kunne have et direktørjob i en fodboldklub for efter at have trænet Odd, så har jeg lært meget om økonomi.

Siden oprykningen i 1998 har Odd Grenland været i den bedste række – bortset fra en enkelt sæson, men kun fremtiden kan vise, hvor Odd Grenlands pressede økonomi sender den pressede Telemark-klub hen…


Om Odd Grenlands kommende sæson, siger David Nielsen, der har spillet i de norske klubber - IK Start, Strømgodset og SK Brann, til Indkast.dk:

- Her er en af mine outsiders til nedrykning, ØKONOMIEN er ikke god og de spillere, som man satser på skal gøre en forskel, er oppe i alderen. På positiv siden er ODD en af de bedste klubber i Norge til ungdoms-arbejdet, og redningen til sæsonen skal komme fra yngre kræfter. Træner Dag Eilev Fagermo er en flamboyant type, men hvis resultaterne ikke kommer tidligt - kan han blive årets første trænerfyring.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER