Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Nicolai Nordbo

Bud på OBs nye sportsdirektør

OB står for tiden uden sportsdirektør. Indkast.dk kommer her med et bud på hvem det kan blive.
Den oplagte
Thomas Helveg:
Har stribet blod i årene. Var passivt medlem i OBs amatørafdeling igennem hele sin udlandskarriere, og har gennem mange år i Italien, England, Tyskland og på landsholdet fået et stort netværk.

Styrker: Stort netværk, stor personlighed og kender OBs nye strategi ind til mindste detalje.

Svagheder: Har ikke den store erfaring med økonomi og ledelse af en stor koncern med mange ansatte under sig.


Den erfarende
Kim Ziegler:
Spillede i mange år på OBs midtbane, og kender kulturen i OB godt. Han har tidligere prøvet sig af som sportsdirektør i Randers FC med nogenlunde succes, hvor han var manden, der hentede Colin Todd til det kronjyske i første omgang.

Styrker: Er erfaren inden for faget som sportsdirektør. Har en stærk ledelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring inden for dette. Han er tilmed et kendt navn i OB-kræse.

Svagheder: Han er måske lidt rusten i fodboldverdenen, der er evigt foranderlig. Mangler måske en finger på pulsen i forhold til, hvad der er aktuelt netop nu.


Scoopet
Steve McClaren:
Steve McClaren var på rygtebasis tæt på jobbet som sportsdirektør i OB inden Poul Hansen, men valgte at sige ”nej tak”, da han ikke kunne få en rolle som manager. Han er netop blevet fyret i hollandske Twente, og han kan derfor igen blive aktuel for OB.

Styker: Er et kæmpe stort navn. Han har været træner for det engelske landshold, hvilket af mange betragtes som det sværeste job i fodboldverdenen. Han kender hollandsk fodbold godt, hvilket er en type fodbold som OB gerne vil tage ved lære af.

Svagheder: Han minder mere om Lars Olsen end Troels Bech i sin tilgang til spillet. Er måske også en for stor personlighed, der kan sætte spørgsmålstegn ved direktør Thomas Christensen og bestyrelsesformand Niels Thorborgs konstante indblanden i det sportslige.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER