Fodbold nyheder

Drama sender Vendsyssel i Superligaen

Af Simon Solkær Lassen

Vendsyssel vandt under hårdt Lyngby-pres 2-1 på udebane, og de er dermed klar til Superligaen for første gang på bekostning af Lyngby.

Lygnby tog denne eftermiddag imod Vendsyssel, hvor de to klubber skulle kæmpe en skæbnekamp i dette returopgør om at spille i Superligaen i næste sæson.

Nordsjællænderne har haft en tragisk sæson, hvor en truende konkurs har spillet en stor rolle.

De skulle vende deres 1-0-nederlag fra den første kamp, og det var skam også de kongeblå, der kom bedst fra start.

Det blev dog kun rigtig farligt ved dødbolde, hvor udeholdets målmand Nikolai Flø viste sikre hænder.

Der blev ikke score i første halvleg, hvilket blot lagde op til et endnu vildere Lyngby-pres. Et pres som også resulterede i et straffespark efter ti minutter. Igen var Nikolai Flø på plads, der snuppede Shalas forsøg.

Lyngby var bedst og meget nærgående, mens Vendsyssel stod langt nede. Derfor var det meget overraskende, da en bold i dybden fra de bagerste rækker sendte Vendsyssels Lucas Jensen afsted. Kantspilleren satte Mathias Tauber med sin fart og sendte smart bolden i mål til 1-0.

Vendsyssel lignede dermed et nyt Superliga-hold, da Lyngby skulle bruge tre mål for at vende udfaldet.

Jeppe Kjær udlignede med ti minutter igen, og dermed var der lagt op til spænding til slut.

I kampens tillægstid brød Mikael Anderson igennem og scorede til 2-1. Dermed kunne jublen bryde ud. Vendsyssel i Superligaen er en realitet.

Michael Lumb fik direkte rødt til allersidst efter en hjerneblødning.

Lyngby BK – Vendsyssel FF: 1-2 (0-0)
0-1: Lucas Jensen (71)
1-1: Jeppe Kjær (80)
1-2: Mikael Anderson (90)
Rødt kort: Michael Lumb (90)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik