Fodbold nyheder

Kabongos 2019 færdigt

Af Bertram Christensen

Brøndby-spilleren har revet sit forreste korsbånd over.

Det så ikke godt ud, da Brøndbys Joel Kabongo måtte lade sig udskifte af mandagens sejr over FC Midtjylland i Herning. Forsvarsspilleren fik et vrid i knæet og måtte derfor bæres fra banen.

Nu er knæet blevet scannet, og den scanning viser, at Kabongo har revet det forreste korsbånd i knæet over. Han skal opereres i maj, og derefter venter en lang genoptræningsproces, som forventes at koste forsvarsspilleren resten af året. Det skriver Brøndby på klubbens egen hjemmeside.

- Da jeg lander efter duellen, kan jeg med det samme mærke, at der er noget galt inde i knæet. Jeg frygtede det værste, og det er desværre blevet bekræftet. Nu venter der en lang periode på sidelinjen, og det bliver svært, for som fodboldspiller vil man godt bare spille fodbold, fortæller Kabongo selv til klubbens egen hjemmeside.

Med Kabongos skade betyder det, at Brøndby er nede på tre midterforsvarer. Den ene af dem, anføreren Benedikt Röcker, forlader desuden klubben til sommer.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik