Fodbold nyheder

AGF forlænger med ung angriber

Af Bertram Christensen

Alexander Ammitzbøll har nu en kontrakt frem til udgangen af 2021.

20-årige Alexander Ammitzbøll har været på banen to gang i denne sæson i Superligaen for AGF. Egentligt havde han kontraktudløb efter denne sæson, men noget tyder på, at klubben har store tanker om den unge angriber.

I hvert fald har de valgt at forlænge kontrakten med den unge angriber, så den nu løber til den 31.12.2021. Ammitzbøll, som kom til AGF som 17-årig i 2016, glæder sig over den nye kontrakt. Det fortæller han til klubbens egen hjemmeside.

- Det er stort for mig og jeg er meget glad. AGF er en stor og god klub, hvor jeg er omgivet af dygtige medarbejdere og trænere, der kan hjælpe videre i min udvikling som fodboldspillere, fortæller han.

Glæden over kontraktforlængelsen er gensidig, da også AGFs sportsdirektør, Peter Christiansen, sætter stor pris på den unge angribers underskrift.

- Alexander har gennemgået en rigtig fin udvikling og har budt sig mere og mere til. Han har haft en rigtig god opstart, hvor han viste sig flot frem under træningslejren og i vores testkampe. Her beviste han, at vi så rigtig, da han i sin tid fik sin første kontrakt og han har siden udviklet sig rigtig positivt, siger sportschefen.

AGF og Alexander Ammitzbøll må formentligt indstille sig på at ende udenfor top seks i Superligaen. Det kræver en sejr over AaB samt nederlag til både FC Nordsjælland og Randers på søndag, hvis AGF skal med i mesterskabsspillet.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik