Fodbold nyheder

Vælger Zidane Serie A-klub over Real?

Af Stefan Lindahl

Spansk medie skriver i dag, at Zinedine Zidane hellere vil være ny træner i Serie A-klubben Juventus end at vende tilbage til Real Madrid.

El Chiringuito meddelte sidste uge, at Zinedine Zidane havde besluttet at vende tilbage til Real Madrid som træner efter blot et års fravær. I dag skriver det spanske medie El Pais dog, at det ikke er tilfældet. Mediet mener, at Zidane hellere vil træne Juventus end at tage turen tilbage til den spanske hovedstadsklub.

El Pais mener ikke, at hverken Real-præsidenten Florentino Pérez eller hans højre hånd Jose Angel Sánchez har foretaget et opkald til Zidane. Det skyldes angiveligt, at forholdet mellem Zidane og klubbens ledelse ikke har været det varmeste efter sidste sommers exit.

Mediet mener dog, at Zidane er i pole position til at overtage træner-tjansen i Juventus fra Max Allegri. Franskmanden spillede i Juve fra 1996 til 2001, hvor han skiftede til Real Madrid for lige under 600 mio. kroner. I 212 kampe for Juventus blev det til 31 mål og 35 assist. Tiden i Juventus gav også Zidane to Ballon D'Or-titler og to italienske mesterskaber. I samme periode nåede Zidane at vinde både EM og VM med det franske landshold.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik