Fodbold nyheder

Ferdinand med sjov Arsenal-anekdote

Af Tobias Tange

Les Ferdinand fik aldrig scoret på det legendariske Highbury, og det mener han selv, at der var en speciel grund til.

Arsenal Stadium, eller Highbury, var et af de mest frygtede stadions i sin tid, inden Arsenal flyttede over til Emirates i 2006. Der lå en speciel aura over stadionet, hvor Arsenal har fejret mange af sine største triumfer.

Den tidligere mangeårige Premier League-angriber, Les Ferdinand, fortæller i et interview i et BBC-radioprogram om, at det var det sværeste stadion for ham at spille på. Og det var der ifølge hovedpersonen selv en speciel grund til.

- Jeg gik igennem hele min professionelle karriere uden at score på Highbury, siger Ferdinand og fortsætter.

- Det er mærkeligt, fordi det var et fantastisk stadion. De plejede at skrue op for varmen i udeholdets omklædningsrum. Man ville være smadret allerede inden kampen.

Den 51-årige englænder fik scoret 184 mål igennem sin karriere, hvor han spillede mange år i England og en enkelt sæson i Tyrkiet. Han brugte 443 kampe på at score de mål, ligesom han også opnåede 17 kampe for det engelske landshold, hvor han scorede yderligere fem gange.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik