Fodbold nyheder

Fredagens engelske rygter

Af Stefan Thomsen

VM fylder stadig meget i bevidstheden hos landsholdsspillere og topklubberne kæmper indædte transferkampe. Her er dagens engelske rygter.

Atlético Madrid vil forhøje venstrebacken Lucas Hernandez' frikøbsklausul til 1,1 milliard kroner for at afværge interessen fra Manchester United. (Talksport)

Jorginhos agent har bekræftet, at den 26-årige midtbanespiller var klar til at skifte til Manchester City i sommer, men hans destination blev i stedet Chelsea, idet City ikke kunne forhandle en aftale på plads med Napoli. (Metro)

Real Madrids 22-årige midtbanespiller Dani Ceballos har udtalt, at han ville have forladt klubben, hvis Zinedine Zidane var blevet på trænerbænken. (Marca)

Juventus vil gerne hente Manchester Uniteds 22-årige angriber Anthony Martial til klubben på en fri transfer. (Calciomercato)

Den skotske forsvarer Russell Martin har sammen med veteranen Wes Hoolahan fået en prøveperiode hos Premier League-nedrykkerne West Bromwich. (Sky Sports)

Liverpool-midtbanespilleren Jordan Henderson har udtalt, at han set sommerens nederlag til Kroatien i VM-semifinalen igen, for at se og lære at sine fejl. Tottenhams Kieran Trippier har til gengæld set én sekvens fra kampen 100 gange. Han scorede efter få minutter nemlig et flot frisparksmål, der gav England føringen. (Standard Evening og Sun)

Tottenhams Dele Alli tror på, at England kan vinde EM 2020, fordi spillerne føler, at der ikke er nogen grænser. (Mirror)

Manchester City har slået Tottenham og Chelsea i kampen om den 16-årige irske målmand Gavin Bazunu, som kommer til klubben fra Shamrock Rovers. (Telegraph)

Tottenham har fået tilladelse til at spille deres Carabao Cup-kamp mod Watford på MK Dons' stadion senere denne måned. (Independent)

Evertons engelske landsholdsmålmand Jordan Pickford vil ikke tage chancer i modsætning til Liverpools nye målmand Alisson. (Mail)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik