Fodbold nyheder

Foster vil ikke forlade WBA

Af Kasper Duelund Jensen

Ben Foster er klar til at tage en del af slæbet i The Championship.

West Bromwich Albion er på vej ud af Premier League med et brag. Klubbens nedrykning vil uden tvivl få store sportslige konsekvenser - heriblandt et omfattende spiller-exit.

Ben Foster er dog en af de spillere, der ikke har planer om at finde en ny arbejdsgiver. Han vil blive i forsøget på at få klubben tilbage i Englands bedste fodboldrække.

- Jeg kommer til at være her. Jeg har ingen interesse i at flytte klub. Jeg har det rigtig godt, og jeg er sikker på, at der er mange andre spillere, der gerne vil blive og hjælpe os med at komme tilbage i Premier League, siger Foster ifølge Daily Telegraph og fortsætter:

- Hvis vi ender med at skulle spille Championship i næste sæson, så bliver vi nødt til at komme direkte op igen. Jeg vil gerne beholde kernen af spillere, der gerne vil arbejde hårdt, fordi det bliver hårdt at komme op fra Championship.

Foster har siden 2011 været at finde i West Bromwich Albion. Den i dag 35-årige målmand var før det på kontrakt i Manchester United.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik