Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
4 - 0
(2 - 0)
AaB
SønderjyskE
I. Fossum (10), M. Makarić (41), L. Andreasen (53), I. Fossum (57)
Daniel Jensen

SønderjyskE fik ikke et ben til jorden i Aalborg

Det var top mod bund, da AaB i dag fik besøg af SønderjyskE på Aalborg Portland Park.
AaB har været et af de bedste hold i denne sæson, men de skulle i dag forsøge at komme tilbage på sporet efter nederlaget til Brøndby i sidste weekend. SønderjyskE har derimod haft det utroligt svært i denne sæson, og skulle forsøge at spille sig over nedrykningsstregen.

Det startede dog ikke godt for gæsterne, da de efter ni minutter kom bagud. Søren Reese fik driblet sig selv ind i en svær situation tæt ved eget felt, og hans forsøg på en clearing blev i stedet en aflevering til Milan Makaric. Serberen slog et glimrende indlæg til Iver Fossum, der stod helt fri i feltet, og den mulighed omsatte nordmanden sikkert med hovedet, og så var AaB foran med 1-0.

Efter scoringen var det fortsat hjemmeholdet, der var mest på bolden, men det var småt med chancer i begge ender. Efter lidt over en halv times spil troede SønderjyskE, at de havde udlignet, da Abdulrahman Taiwo stangede et indlæg i nettet, men angriberen blev vinket offside, og AaB slap med skrækken.

I stedet for en udligning skulle hjemmeholdet bringe sig yderligere foran. Frederik Børsting slog et indlæg ind i boksen, og den formåede Makaric at styre i mål. Målet blev først annulleret, da det blev vurderet, at angriberen havde taget hånden til hjælp, men efter et tjek med VAR-skærmen kunne man se, at det var skulderen, så 2-0-målet fik lov til at stå.

Hjemmeholdet gik derfor til pause med en solid føring.

SønderjyskE er det hold i denne sæson, der har scoret færrest mål, så der ventede gæsterne noget af en opgave, hvis de skulle lykkedes med at vende kampen. Derfor blev der også satset fra anden halvlegs start, da de ofrede en midtstopper for en angriber.

AaB kom dog bedst ud fra pausen, og de skulle kun bruge otte minutter, før de havde puttet bolden i nettet igen. Louka Prip driblede sig vej ind i venstre side af feltet, og med en hård flad afslutning med venstrebenet på det våde underlag strøg bolden over i det lange hjørne til 3-0.

4-0 blev det også blot få minutter senere, da Jakob Ahlmann spillede Fossum fri midt i feltet med en god cutbackaflevering. Helt fri sparkede nordmanden den sikkert i mål med en god inderside afslutning i det lange hjørne.

SønderjyskE havde dog ikke givet op, og indskiftede Faris Moumbagne fik en gylden mulighed for at pynte på resultatet. Angriberen fik rundet hjemmeholdets målmand, men han måtte se sin afslutning bliver clearet på stregen.

Flere mål fik vi ikke, og AaB sikrede sig dermed tre sikre point. SønderjyskE må derfor også se frem til endnu en runde under nedrykningsstregen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

indkast-interscroll-banner-tablet
indkast-bottom-sticky-ad-left
indkast-bottom-sticky-ad-right
indkast-booster-banner

SENESTE SPORTSNYHEDER