Fodbold nyheder

Zinedine Zidane - El RenaZZido

Af Torsten Brix

Real Madrids nye træner måtte meget igennem, inden han for første gang endte som cheftræner i ”Konge-klubben”. Nu er ”ZZ” tilbage i klubben, som han har oplevet så meget med… jah han har faktisk tillid fra ”Madridismo”.

I slutningen af marts 2015 var der prominente gæster ved Bayern Münchens træningsanlæg på Sabener Strasse, så da spillerne efter træningen ville vise deres respekt og hilse på deres gæster, gik de blot forbi – uden at hilse – på verdensmesteren Claude Makélélé og den tidligere Bayern München-spiller Willy Sagnol for at få fat i deres mobiltelefoner, så de kunne blive fotograferet… sammen med Zinedine Zidane.

Gæsterne var i München som et led i deres UEFA Pro-Licence træneruddannelse, og de skulle overvære tre træninger – men spillerne var svært imponeret over besøget af fodboldlegenden Zidane, fortalte Dante, der tydeligvis var blevet ”star-struked” af det franske besøg.

Et par måneder senere berettede Zidane på Instagram, at han havde bestået træner-uddannelsen, og dermed var vejen banet for en stor trænerkarriere, som ellers startede med flere bump. Først turde Real Madrid-præsident Florentino Pérez ikke satse på ”ZZ”, og i stedet blev Rafa Benitez hentet til klubben, mens Zidane fortsatte med at træne Castilla – Real Madrids andethold. Men blot en håndfuld måneder senere blev franskmanden præsenteret som afløseren for den meget upopulære chef-træner Benitez, der næsten stod i Zidanes skygge.

Trods den føromtalte afvisning, så fik Pérez et ønske opfyldt, da Zidane blev cheftræner, for præsidenten ønskede i den grad, at Bernabéu skulle have en klublegende som træner. En træner som havde stor tillid fra ”Madridismo”. Pérez fik hvad han ønskede, men Real Madrid fik også fået en gigantisk personlighed med et meget hidsigt temperament. Hele 14 røde kort blev det til i den aktive karriere for Zidane, som har afstamning fra Algeriet, hvorfra forældrene Smail og Malika stammer.


Luder og lommetyve
Zidane er dog født og opvokset i Marseille-forstaden La Castellane, som er voldsomt præget af høj arbejdsløshed, narko-handel og meget prostitution. Midt i dette voksede Zidane op og spillede fodbold omkring Place Tartane sammen med hans brødre. Her blev han spottet af talentspejderen Jean Varraud, da han var fjorten år. Varraud har siden sagt, at han blev meget fascineret af Zidane, der nærmest ”talte” med bolden.

Zidane debuterede for Caen som 17-årig, men da Caen rykkede ned i 1992, var kursen lagt for et skifte til Bordeaux. I de efterfølgende år var den rødvinskendte by med i kampen om det franske mesterskab. I august 1994 fik Zidane, som følge af det gode spil, sin landsholdsdebut mod Tjekkiet. Den unge stjerne blev indskiftet og lavede to mål, herefter sammenlignede de franske medier straks ham med den franske superstjerne Michel Platini.

Sammenligningen med Platini fik ekstra næring, da Zidane i 1996 skriftede til Juventus, hvor Platini også spillede i sin storhedstid. Efter en sæson i serie A, hvor han vænnede sig til det hårde spil, vandt ”Den Gamle Dame” VM for klubhold over River Plate samt mesterskabet i både 1997 og 1998.

På landsholdet havde den sympatiske spiller også succes i denne periode. Efter Frankrig havde tabt EM-semifinalen i 1996 til Tjekkiet, kom verdensmesterskabet i 1998 på hjemmebanen. På landsholdet havde Zidane de to klubkammerater fra Arsenal – Patrick Vieira og Emmanuel Petit – bag sig, og de gav med deres oprydningsarbejde perfekte arbejdsbetingelser for Zidane. På trods af sin relative store krop spillede han som en rigtig ”10'er” med oplæg til mange mål. Derudover var han en sand frisparksspecialist, hvilket han flere gange viste i Juventus-tiden, men da han kom til Real Madrid var han ikke længere så kendt for denne evne, da skiftet satte ham ”bag i rækkerne” efter David Beckham og Roberto Carlos.

Tilbage til slutrunden 1998, for her kom en af hans skyggesider frem, da han blev udvist i en gruppekamp mod Saudi Arabien for en stempling. Det gjorde, at han sad ude indtil kvartfinalen, men efter den franske drømmefinale var alt om hans dumhed glemt og han blev udnævnt til Europas og Verdens bedste spiller i 1998.

Herefter var det svært at gå andet end ned af bakke, og det gjorde det. Zidanes dårlige knæ gjorde, at han skulle opereres og hans manglende storform kunne aflæses på resultaterne for Juventus. De sluttede på sjettepladsen i ligaen, og blev slået tidligt ud af Champions League. Derefter kom den dramatiske sæsonafslutning i 1999, hvor Lazio overhalede Juventus på sidste spilledag. Men igen skulle det gode spil på landsholdet bane vejen for et klubskifte for Zidane. I kvartfinalen ved EM 2000 demonstrerede han fornem frisparksteknik, da han scorede mod Spanien. Efter det flotte comeback i finalen mod Italien blev Frankrig de første verdensmestre, som vandt EM - ikke mindst på grund af smukt offensivt spil af Zidane, som også blev kåret til turneringens bedste spiller. Det var ikke den eneste kåring. Han blev for anden gang på bare tre år kåret til verdens bedste fodboldspiller i år 2003.


Ikke meget plads i pokalskabet
På landsholdet havde han opnået alt – men på klubniveau manglende han en Champions League-guldmedalje. Han havde tabt to finaler, og i efteråret 2000 røg de overraskende ud i første gruppespil. Derudover tabte de igen ”Scedettoen” på sidste spilledag, denne gang til Roma. På trods af det blev Zidane kåret til årets spiller i Italien. Det blev hans sidste hæder i Italien, for i september 2001 blev han verdens dyreste spiller, da Real Madrid købte ham for mere en det tidobbelte af, hvad Juventus havde givet for ham - omkring 550 millioner kroner.

Den første sæson i kongeklubben blev noget drilsk for Zidane, for skader forhindrede ham i at spille, og hovedstadsklubben sluttede på en skuffende 3. plads. Til gengæld fik han sin velfortjente Champions League-medalje. I finalen mod Leverkusen var stillingen 1-1, da Zidane med en fænomenal flugtning gav klubben deres niende Europa Cup-sejr. Dermed var ringen sluttet, og der manglede ikke flere medaljer i pokalskabet.

Alt indenfor klub og landsholdsfodbold var opnået, og derfor måtte det endnu en gang gå ned af bakke. En skade satte Zidane – ligesom hans oplagte afløser Robert Pires – ud af spillet til VM 2002. Zidane spillede ikke de første to kampe, og da tredje kamp var imod Danmark, måtte Frankrig tage de første fly hjem fra Japan og Sydkorea. Efter den skuffende slutrunde kom en opløftende sæson for Real Madrid, som sikrede sig deres 29. mesterskab i sidste spillerunde. Den efterfølgende sæson, som sluttede i 2004, var en skuffende sæson for Bernabeus helte, for de vandt ingenting. Igen gik det derimod godt for det franske landshold. Efter en suveræn præstation i kvalifikationen var det hele gjort klar til en finaleplads, indtil de uhyre defensive grækere satte en stopper for den franske fremmarch i semifinalen.

Efter at være fyldt 30 år bestemte ”Zizou” sig for et landsholdsstop, men det blev ikke langvarigt, da landstræneren Raymond Domenech fik overtalt den intelligente kunstner til at tage en slutrunde mere, som blev den sidste den internationale fodboldverden så til den store profil. ”Mave-pumperen” fik den gode kommentator Carsten Werge til at råbe direkte på TV, at Zidane var en idiot, og i den efterfølgende tid var det en general holdning, selvom det kom efter at usympatiske Marco Materazzi havde provokeret Zidane på det groveste.


Fra La Castallane til Madrid
Igennem hele livet har Zidane ikke glemt sine rødder. La Castallane er hjemsted for mange nordafrikanske immigranter i Marseille. Et hårdt miljø, som også var udsat for de voldsomme uroligheder i efteråret 2005, hvor dele af Frankrig var i undtagelsestilstand. Zidane har stadigvæk kontakt til sine gamle venner og trods den store popularitet hævder de, at han ikke har forandret sig. Derudover støtter han som FN-ambassadør projekter, som skal hjælpe med at udrydde fattigdom, og efter den aktive karriere sluttede har han spillet og investeret mange penge i fodbold-projekter fra Schweiz til Bangladesh.

Desuden har Zidane siden karrierestoppet levet lidt som en nomade – dog med base i Madrid, hvor han også i 2009 blev udnævnt som rådgiver for præsident Pérez, og et år senere afløste han selveste Jorde Valdano som sportsdirektør. Zidane skulle være bindeled mellem Jose Mourinhos førstehold og Pérez. Trods jobforfremmelsen kunne Zidane ikke holde sig væk fra Real Madrids daglige træning.

I 2012 endte det dog med en skilsmisse mellem Mourinho og Zidane, hvilket den spanske sportsavis Sport mente skyldtes, at Zidane ikke ønskede at være en del af Mourinhos verbale krige mod alt og alle. Zidane endte som ungdomstræner, men i 2013 blev han assisent for Carlo Ancelotti for efterfølgende at blive teknisk ansvarlig for klubbens andethold. Santiago Sánchez skulle være den ansvarlige på holdet, men alle tv-billeder viste, at Zidane var træneren for klubbens andethold.

Sergunda B-holdet måtte Zidane ikke være førstetræner for, da hans licens ikke var på plads, så på trods af at fodboldikonet har vundet alt, så måtte han ikke træne Real Madrids andethold. Mange var utilfredse med disse regler, og Zidane fik endda opbakning fra rivalen – Johan Cruyff.

Avisen L'Equipe skrev på forsiden ”Lad nu Zidane gøre sit arbejde”, men det spanske fodboldforbund var af en anden opfattelse, og de gav træneren tre måneders karantæne. Zidane kaldte den spanske forbundspræsident Miguel Angel Galan for ”misundelig”, mens modparten kaldte Zidane for ”arrogant”.

Om Zidane er arrogant eller bare bedre end de fleste andre skal være usagt, men faktum er, at han som aktiv var et forbillede for en hel fodboldgeneration – og nu igen skal han træne et af verdens største klubhold. Et job som han næsten var selvskrevet til… for han har tidligere sagt:

- Store dele af min karriere kan jeg takke Pérez for… nu vil jeg som træner give tilbage til ham.

Ligeså præcist i spyttet var den legendariske Bordeaux-træner Marcelo Bielsa, da han kaldte Zidane for ”et levende fodbold-monument”. Store ord og nu skal Zidane forsøge at leve op til dette, og hovedpersonen har selv sagt om trænergerningen:

- Jeg vil gerne have, at folk siger: ”Hvad Zidane gjorde som træner… ikke dårligt, ikke dårligt”.


Zidane blev genfødt
Dårlig var den første Real Madrid-periode i hvert fald ikke. Zidane overtog i starten af 2016 og vandt hurtigt det første ”El Clasico” som træner for ”Konge-klubben”. Denne bedrift var ikke klaret, siden Bernd Schuster gjorde det i 2007. Kort tid herefter vandt Real Madrid det eftertragtede Champions League-trofæ, og dermed blev Zidane den blot syvende træner til at vinde pokalen både som spiller og træner. Det blev fuldt op i 2017 og 2018, hvor Real Madrid vandt den store pokal efter finalesejre over Juventus og Liverpool. Derudover blev det også til et spansk mesterskab i 2017 med tre points forspring ned til rivalerne fra Barcelona.

Med de tre Champions League-pokaler i armene og efter 149 kampe – med 104 sejre - valgte Zidane til alles overraskelse at forlade Real Madrid i sommeren 2018. Ligeså overraskende var det, at han blot 284 dage senere valgte at påtage sig jobbet, som Julen Lopetegui og Santiago Solari ikke kunne magte.

På det tidspunkt var Real Madrid i en forfærdelig forfatning, da de indenfor en uge var slået ud af Copa del Rey og Champions League – samt havde udspillet deres chance om mesterskabet. Udover de dårlige resultater skreg truppen på afsavnet af Ronaldo samt en foryngelse, og Pérez skulle ifølge bulletinerne have lovet Zidane en masse penge til at skabe denne.

Da nyheden om Zidane ramte fodboldverdenen, kom der pludselig voldsom fokus på et barndomsbillede af Eden Hazard fra 1998, hvor den lille belgier sidder i en fransk landsholdstrøje med et navn på ryggen… Zidane!

Måske bliver Hazard spilleren, som Zidane vil bygge det kommende Real Madrid-hold op omkring. Zidane satser i hvert fald hele butikken. Han risikerer at miste den legende-status, som han har fortjent i Real Madrid – både som spiller og træner – og det ligner en kamp, som han næsten ikke kan vinde. Det kræver noget helt specielt, og måske forventer han også dette. På pressemødet ved udnævnelsen blev han spurgt, om han ville foretrække Neymar eller Kylian Mbappé, hvortil han tørt svarede:

- Hvorfor ikke dem begge?

Zidane var meget utilfreds i sommer, da han forlod klubben, efter Ronaldo var solgt og han ikke kunne blive lovet en værdig afløser. Dette må være ændret nu. Pérez har formentlig frigivet en masse penge, som Zidane kan bruge på blandt andet en angriber fra øverste hylde.

I de sidste ti måneder, hvor Zidane ikke har været træner for Real Madrid, har han boet tæt på deres træningsanlæg, hvor blandt andet hans børn – Theo og Elyaz – træner, og hans tredje søn Luca er for tiden tredjevalget i målet for Real Madrids førsteholdstrup.

Hvis Hazard skal ind i truppen, kan det giver problemer i fremtiden for Gareth Bale. Han deltog ikke i afskedsreceptionen for Zidane, da han forlod klubben i sommer. De to har et meget betændt forhold, hvilket ikke mindst skyldes, at waliseren ikke fik meget spilletid af Zidane. Ved udnævnelsen af Zidane var Bale i gang med at spille ”La Liga-spillernes golftur” altså samtidigt med, at en påvirket klubpræsident Pérez sagde:

- Med dig, Zidane, har vi vundet ni trofæer. For os er du den bedste træner i verden. Vi er stolte over, at du er her. Tak for din loyalitet…. Velkommen hjem!

Næste dag havde den spanske sportsavis Mundo en forside med skriften ”El RenaZZido” med henvisning til Zidanes initialer og det spanske ord ”El Renacido”, som kan oversættes med ”Den genfødte”…

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik