Fodbold nyheder

Berlusconi køber Serie C-klub

Af Stefan Lindahl

Den tidligere AC Milan-ejer og italienske premier-minister Silvio Berlusconi er ifølge italiensk medie i forhandlinger omkring en overtagelse af Serie C-klubben Monza.

Football Italia skriver i dag, at den tidligere AC Milan-ejer Silvio Berlusconi sammen med sin højre-hånd fra Milan-tiden Adriano Galliani arbejder på at købe den italienske Serie C-klub Monza, og i går bekræftede Galliani så at forhandlinger er i gang. Den nuværende ejer af den lombardiske klub er Nicolo Colombo, der er søn af den tidligere AC Milan-ejer Felice Colombo. Felice Colombo sad på Milan-tronen fra 1977 til 1980. En stol som Berlusconi sad i sammenlagt 20 år. De 20 år kom dog ikke i streg da små-skandaler i perioder gjorde, at den livlige italiener måtte holde små pauser fra sit embede hos ”Rossoneri”.

81-årige Berlusconi fortæller, at han vil gøre den lille italienske klub til Serie A-klub for første gang nogensinde, Monza har nemlig aldrig i deres 106-år lang historie været i Italiens bedste fodbold-række. I forhold til købet af den forholdsvis lille klub, så kan det måske give mening. Galliani selv er født og opvokset i byen, og Berlusconi bor tæt på byen i en anden lille by Arcore, der ligger tre kilometer fra Monza. Begge byer ligger i området omkring Milano, hvor begge parter nu er en del af AC Milan-historien.

Til Corriere della Sera fortæller Galliani, at det vil være en romantisk forening for parterne, der før har stiftet bekendtskab med hinanden eftersom, at han selv har været i klubben før.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik