Fodbold nyheder

Tirsdagens engelske rygter

Af Selver Elezovic

José Mourinho frygter ikke en fyring, og så vil Paul Pogba gerne tilbage til Juventus.

Manchester United-manager, José Mourinho, frygter ikke en fyreseddel, da han mener, at det vil blive alt for dyrt for klubben at fyre ham. (La Repubblica - via Daily Telegraph)

Steve Bruce ønsker at hente John Terry tilbage til Aston Villa, efter at han forlod klubben i sommers, da hans kontrakt udløb. (The Sun)

Watford vil belønne manager, Javi Gracia, for klubbens flotte sæsonstart med en ny kontrakt. (Daily Mail)

Manchester Uniteds 25-årige franske midtbaneprofil, Paul Pogba, har fortalt klubben, at han ønsker et skifte tilbage til Juventus til januar. (Daily Express)

29-årige Ander Herrera er villig til at lytte på tilbud fra andre klubber, efter at kontraktforhandlingerne mellem spanieren og Manchester United er brudt sammen. (Metro)

Jürgen Klopp har ingen planer om at rotere på målmandsposten, når Liverpool skal spille Champions League. (The Guardian)

Lionel Messi fortæller, at han var overrasket over Cristiano Ronaldos beslutning om at forlade Real Madrid. (AS)

FC Barcelonas brasilianske nyindkøb Arthur minder ifølge Messi om den tidligere Barca-kaptajn Xavi. (Mundo Deportivo)

Bayern München-præsident, Uli Hoeness, råder Paris Saint-Germain til at fyre deres sportsdirektør, Antero Henrique, for sin uprofessionelle tilgang til forhandlingerne mellem de to klubber over spillerne Jerome Boateng og Renato Sanches. (Kicker)

Gambling sponsorer vil blive udelukket fra Wembley, hvis stadionet bliver overtaget af nye ejere. Det er under opfordring fra regeringen. (The Times)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik