Fodbold nyheder

Torsdagens engelske rygter

Af Stefan Thomsen

Forberedelserne til næste sæson er i fuld gang, og specielt Arsenal ser ud til at blive aktive i år.

Napoli er villige til at sænke deres pris for Maurizio Sarri, for at få Chelsea til at ansætte deres tidligere træner. (Mirror)

Burnley vil på indkøb hos nedrykkede West Brom, hvor både Jay Rodríguez og Craig Dawson har fanget Burnleys opmærksomhed. (Mail)

Arsenal er tæt på at hente Bayer Leverkusens 26-årige målmand Bernd Leno til London. (Sky Sports)

Udover tyske Bernd Leno, har Arsenal tænkt sig, at transferbudgettet skal gå til Sampdorias midtbanespiller Lucas Torreira og Dortmunds forsvarsspiller Sokratis Papastathopoulos. (Evening Standard)

PSG har tilbudt Marco Verratti til Manchester United efter nogle skuffende samtaler med franskmændenes nye træner Thomas Tuchel. (Calciomercato)

West Hams nye manager Manuel Pellegrini ønsker at låne 18-årige Brahim Diaz hos sin tidligere klub Manchester City. (Sun)

Jerome Boateng kan få lov til at forlade Bayern München til fordel for Manchester United, men kun for den rigtige pris, udtaler direktør Karl-Heinz Rummenigge. (Manchester Evening News)

Newcastles forsvarsspiller Chancel Mbemba har et skifte til Porto på plads. (Mirror)

Tottenhams Mousa Dembélé er et varmt navn i Italien, hvor både Napol, Juventus og Inter er ude efter belgieren. (Talksport)

Everton og West Ham kæmper begge om Toulouses midterforsvarer Issa Diop. (Mirror)

Liverpools Sadio Mané er glad hos Liverpool, hvilket lægger en dæmper på rygterne om et skifte til Real Madrid. (Evening Standard)

Liverpool håber på at kunne hente Burnleys målmand Nick Pope til klubben. (90min)

Evertons Mo Besic vil gerne til Middlesbrough på lån en gang til, hvis ikke han får tilstrækkelig med spilletid hos Everton. (Northern Echo)

Derby-manager Frank Lampard vil gerne have Chelseas 20-årige forsvarsspiller Jay Dasilva. (Talksport)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik