Fodbold nyheder

Top-10: Fremtidens stjerner ved VM

Af Mikkel Fuhr

Sportsmediet Goal har forud for sommerens VM-slutrunde taget et kig på nogle af fremtidens verdensstjerner, der er med, når VM sparkes i gang om fire dage.

For fire år siden ved VM i Brasilien løb den dengang 22-årige colombianer, James Rodríguez, med alle overskrifter. Seks mål, fem assists, vinder af slutrundens bedste mål var facit på en imponerende VM-kampagne, som sluttede med et 1-2-nederlag til Brasilien i kvartfinalen. Efterfølgende blev Rodríguez solgt for godt og vel en halv milliard kroner fra Monaco til Real Madrid, som dengang gjorde ham til historiens fjerde dyreste fodboldspiller.

Med James Rodríguez som reference har sportsmediet Goal lavet en liste over de unge spillere, der deltager ved årets slutrunde, og som har størst chance for at imponere, som Rodríguez gjorde det for fire år siden. Nogle af spillerne på listen har allerede fået deres internationale gennembrud, mens for andre kan årets VM-slutrunde være springbrættet:

10. Wilfried Ndidi, Nigeria (21)

9. Youri Tielemans, Belgien (21)

8. Albert Gudmundsson, Island (20)

7. Goncalo Guedes, Portugal (21)

6. Trent Alexander-Arnold, England (19)

5. Ousmane Dembélé, Frankrig (21)

4. Rodrigo Betancur, Uruguay (21)

3. Marcus Rashford, England (20)

2. Gabriel Jesus, Brasilien (21)

1. Kylian Mbappé, Frankrig (19)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik