Fodbold nyheder

Top 10: Skjulte VM-talenter

Af Nikolaj Harding

Mediet FourFourTwo har lavet en liste over 10 mindre kendte talenter, som vi forhåbentlig kommer til at nyde ved sommerens VM-slutrunde i Rusland. Mediet har fundet plads til en enkelt dansker.

Leon Goretzka, Tyskland
Den unge tysker var stærkt medvirkende til, at Tyskland vandt Confederations Cup i sommers, hvor han bidrog med tre mål. Goretzka, som er rygtet kraftigt til England, slutter kalenderåret, som topscorer på det tyske landshold.


Goncalo Guedes, Portugal
Den 21-årige portugiser er et af de største talenter i hans generation, og han besidder potientialet til at blive en af de bedste spillere i verden. Hans skifte fra Benfica til Paris Saint-Germain var måske ikke den bedste beslutning, men han er i øjeblikket udlånt til Valencia, hvor han imponerer stort.


Karol Linetty, Polen
I Polen kander man Karol Linetty ‘den polske Andres Iniesta'. Hvis Polen skal nå langt ved VM, så kræver det først og fremmest at Robert Lewandowski rammer formen, men også, at folkene bag ham rammer niveau. Linetty har udviklet sig utrolig meget i Sampdoria, og han bliver helt sikkert spændende at følge til sommer.


Denis Zakaria, Schweiz
Ligesom sin landsmand og landsholdskollega Granit Xhaka, så har Denis Zakaria fået sat skub i karrieren i Borrusia Mönchengladbach. I Schweiz tror man på, at den stærke midtbanespiller kan nå et endnu højere niveau end Xhaka.


Hirving Lozano, Mexico
Der har været mange legender i PSV Eindhoven, men ingen af dem startede deres karriere i Holland lige så godt, som Hirving Lozano. Mexicaneren har scoret 10 mål i hans første 11 kampe i Æresdivisionen - og han er ikke engang en fuldblodsangriber!


Rodrigo Betancur, Uruguay
Da Juventus i sin tid sendte Carlos Tévez til Boca Juniors fik italieneren Rodrigo Betancur den anden vej. Den handel ser ud til at have været en af de bedre, da Betancur imponerer stort på Juventus' midtbane. Han er allerede en vigtig spiller for Uruguay og bliver det også til sommer.



Pione Sisto, Danmark
Der er heldigvis fundet plads til en dansker på listen, og det er Pione Sisto, der har fået den. Sisto er lynhurtig, har en fantastisk teknik og ikke mindst et godt øje for sine medspillere, hvilket han har vist adskillige gange i La Liga i denne sæson, og ikke mindst for Landsholdet i den vigtige udekamp mod Irland. Lad os håbe han fortsætter de gode takter til sommer!


Alireza Jahanbakhsh, Iran
Alireza Jahanbakshsh har stor succes i AZ Alkmaar i Holland, og hvis Iran skal have succes til sommer, så er han manden, der kan give dem det. Han var med til VM i 2014, men det blev kun til tre korte indskiftninger for den iranske angriber.


Sergej Milinkovic-Savic
Et af de største mysterier i Serbiens VM-kvalifikation var, hvordan den serbiske træner undgik at sætte 22-årige Sergej Milinkovic-Savic på holdet. Serberen er anset som en af de bedste midtbanespillere i Serie A, hvor han spiller for Lazio. 



Amine Harit, Marokko
Den 20-årige kantspiller Amine Harit har for alvor slået sit navn fast i tyske Schalke 04, og han var en af hovedpersonerne i Schalkes vanvittige comeback, hvor man hentede 0-4 mod Dortmund. Harit er egentlig født i Frankrig, men han har marokkanske rødder, og det marokkanske fodboldforbund må være glade for, at det er lykkedes dem at overbevise Harit om, at han skulle tørne ud for dem.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik