Fodbold nyheder

- Fyring af de Boer er ikke overraskende

Af Nicolaj Jacobsen

Jose Mourinho er ikke overrasket over, at Crystal Palace har fyret Frank de Boer.

Hollandske Frank de Boer fik blot fire kampe i spidsen for Crystal Palace. Ifølge Manchester United-manager Jose Mourinho er det ikke overraskende, at den tidligere Ajax-træner knapt nåede at opleve tjansen som Premier League-manager.

- Jeg blev fyret (fra Chelsea, red.) som mester. Ranieri blev fyret som mester (fra Leicester, red.). Frank de Boer blev fyret efter fire kampe, og næste sæson vil noget utroligt ske igen. Ingenting overrasker mig. Det er den verden, som vi er i. Det er den verden, som mange af jer (medierne, red.) nyder og bidrager med den slags pres, som managere er involveret i. Men i fodbold kan intet overraske mig. Intet kan overraske mig, fortæller den portugisiske manager ifølge Mirror.

77 dage fik Frank de Boer i managersædet hos Crystal Palace, men efter fire nederlag i fire kampe var tålmodigheden med den tidligere Inter- og Ajax-træner sluppet op.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik