Fodbold nyheder

Götze: Fantastisk at være tilbage

Af Jacob Bøgen Clausen

Mario Götze kæmper fortsat lidt med kampformen, men ellers går det fremad for den 25-årige Dortmund-spiller.

Mario Götze er endelig tilbage i kamptruppen hos Borussia Dortmund, og i de to første kampe er den tyske midtbanespiller endda startet inde foran både Mahmoud Dahoud og Shinji Kagawa. Götze selv er da også glad for endelig at være tilbage på grønsværen.

- Det er en fantastisk følelse at være tilbage på banen, men jeg mangler stadigvæk rytmen og mere kamptræning for at være tilbage i topform, lyder det fra Götze til Bundesliga.de.

Götze var ude hele foråret med en alvorlig stofskiftesygdom, men den tidligere Bayern-spiller har leveret flot i begyndelsen af den nye sæson, hvor han også har oplevet stor tillid fra klubbens nye træner, Peter Bosz.

- Det er ekstremt vigtigt at klubben har haft tillid til mig, og jeg har følt mig tilpas på holdet og i klubben. Min situation i foråret var ikke rar, men jeg havde et klart mål, og det var at blive ved at træne og komme tilbage. Og jeg er på rette vej. Jeg regner med at være langt efter landskampspausen, fortæller den 25-årige midtbanespiller.

Mario Götze har assisteret et enkelt mål ud af Dortmunds fem scoringer i de to første kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik