Debatten omkring Kylian Mbappé vil ikke forsvinde. Franskmanden har været centrum for betydelig kritik i Spanien, efter at han under sin genoptræning blev set til et privat arrangement i Paris og senere selv offentliggjorde billeder og video, hvor han cyklede under et ophold i Schweiz.
Nu kommer Manuel Jabois med sin fortolkning af sagen i Cadena SER-programmet El Larguero, og han tror ikke på, at opslaget var tilfældigt.
– At lægge det billede på sociale medier er et valg, siger Jabois.
Årsagen til reaktionen skal findes i noget, José Mourinho havde sagt tidligere. Real Madrid-træneren havde i et interview talt generelt om det ansvar, der følger med at være professionel fodboldspiller. Her fremhævede han cykling som en af de aktiviteter, spillerne skal være forsigtige med på grund af risikoen for at komme til skade.
Mourinho nævnte ikke Mbappé specifikt. Da Mbappé senere selv viste billeder af en cykeltur, mens han var ude med et problem i venstre knæ, begyndte Mourinhos ord derfor hurtigt at cirkulere igen blandt Real Madrid-fans.
Det er netop timingen, som får Jabois til at reagere. Han beskriver Mbappé som en meget intelligent spiller, der normalt er særdeles bevidst om både sine udtalelser, sit image og omgivelserne omkring sig. Derfor har han svært ved at forestille sig, at franskmanden ikke vidste, hvilken reaktion opslaget kunne fremkalde.
Ny Mbappé-uro i Real Madrid – Interne stemmer skal være ved at få nok
Jabois er langt fra den eneste, der har reageret på timingen. Interne stemmer omkring Real Madrid skal være begyndt at irritere sig over et mønster, der rækker længere end cykelbilledet.
Mystikken om Mbappé er væk – Mourinho godkendte Paris-turen
Én del af balladen har dog fået en langt mere uskyldig forklaring. Mourinhos stab kendte til Mbappés rejse på forhånd, og franskmandens plan var godkendt internt.
Spansk topjournalist peger på Real Madrids valg mellem Vinícius og Mbappé
Debatten om Mbappés engagement har allerede fået en anden spansk topjournalist til at gå endnu længere. Hvis Madrid en dag tvinges til at vælge mellem ham og Vinícius, mener han at kende Florentino Pérez’ beslutning.





























