Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Mourinho vil genforenes med gammel United-favorit – Real Madrid har allerede forhørt sig

Real Madrid viser angiveligt interesse for Scott McTominay, som José Mourinho har et godt kendskab til.

Real Madrid undersøger mulighederne for at hente Scott McTominay. Det skriver den italienske avis Il Mattino, som oplyser, at Real Madrid har foretaget en indledende forespørgsel hos den skotske midtbanespillers bagland. Der er ikke meldt om et konkret bud eller egentlige forhandlinger med Napoli.

Interessen kommer på et tidspunkt, hvor der er usikkerhed omkring McTominays fremtid i Napoli. McTominays nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2028.

Ifølge Il Mattino har Napoli og spillerens repræsentanter imidlertid endnu ikke fundet en løsning på en mulig forlængelse. En ny aftale skal ikke være blandt præsident Aurelio De Laurentiis’ mest presserende prioriteter, mens McTominays lejr gerne vil have fremtiden afklaret.

Den manglende aftale har åbnet for spekulationer om et tidligere salg, og flere klubber skal følge situationen. Real Madrid er en af dem.

En mulig handel vil samtidig genforene McTominay med José Mourinho. Det var Mourinho, der gav skotten hans førsteholdsgennembrud i Manchester United. McTominay fik sin officielle debut mod Arsenal den 7. maj 2017, da han var 20 år gammel. Forholdet mellem de to har siden været varmt.

Marca skriver, at Mourinho stadig omtaler McTominay som “my boy”, og skotten har tidligere fået et meget direkte spørgsmål om, hvad han ville gøre, hvis Mourinho ringede og bad ham komme til Real Madrid. Hans svar efterlod døren åben:

“Hvis det skete, ville jeg overveje det.”

Mourinho har udset sin løsning på Real Madrids store midtbaneproblem
McTominay-sporet kommer på et tidspunkt, hvor Mourinho stadig leder efter mere kontrol centralt. Træneren har allerede udpeget en anden profil, som han mener kan løse en afgørende mangel.

Real Madrid-legende peger på stort hul i Mourinhos hold – Savner én helt bestemt profil
En tidligere Madrid-stjerne mener fortsat, at Kroos og Modric efterlod et hul, som ingen i den nuværende trup har udfyldt. Det handler om en meget specifik egenskab på midtbanen.

Hjulmand reagerer på Real Madrid-interesse
McTominay er langt fra den eneste fysisk stærke midtbanespiller, der er blevet koblet til Mourinho. En dansk landsholdsprofil har selv reageret på meldingerne om Madrids interesse.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder