Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Lækket indefra: Det her foregår mellem Vini og Mbappé bag kulisserne

Kylian Mbappé og Vinicius Junior har været genstand for spekulationer om deres indbyrdes forhold. Nu fortæller kilder tæt på Real Madrid, hvad der egentlig foregår mellem de to stjerner.

Der er ikke nogen personlig konflikt mellem Kylian Mbappé og Vinicius Junior.

Det fortæller flere kilder med kendskab til forholdene i Real Madrid til journalisten Mario Cortegana fra The Athletic.

Selvom de to offensivstjerner har haft svært ved at få samarbejdet til at fungere på banen, skulle deres forhold uden for kridtstregerne være ganske godt.

Men ifølge en kilde fra klubmiljøet er der alligevel et problem.

– De kommer godt ud af det med hinanden, men på banen finder de ikke hinanden, lyder det ifølge The Athletic.

En anden kilde, der står en spiller med et tæt forhold til begge stjerner nær, peger på en særlig udfordring.

– Det er ikke sådan, at de ikke kan lide hinanden eller hader hinanden.

– De sammenligner sig med hinanden i alt, og hvis den ene ikke forsvarer, gør den anden det heller ikke.

Samtidig afviser kilder tæt på Real Madrid, at der skulle være opstået nye interne spændinger efter nederlaget til Atlético Madrid inden landskampspausen.

Tværtimod beskrives stemningen i omklædningsrummet som bedre end i sidste sæson, hvor der angiveligt var flere uenigheder mellem spillerne og klubbens daværende trænere.

Det betyder dog ikke, at José Mourinho er tilfreds med holdets præstationer.

En kilde tæt på portugiseren fortæller, at træneren især har arbejdet med to problemer i landskampspausen.

– Holdet skal forsvare bedre og være mere effektivt i angrebet. Det er det, Mourinho har fokuseret på i pausen.

Real Madrid skal lørdag forsøge at komme tilbage på sejrssporet, når Villarreal gæster Santiago Bernabéu.

Real Madrid griber ind mellem stjernerne – Bellingham har fået særlig besked
Uroen omkring Mbappé og Vinícius har angiveligt fået Real Madrid til at gribe ind. Jude Bellingham skulle være blevet så frustreret over situationen, at klubben nu har givet englænderen en særlig besked om, hvordan han skal håndtere sine holdkammerater.

Spansk topjournalist peger på Real Madrids valg mellem Vinícius og Mbappé
En af Spaniens mest markante fodboldjournalister mener, at Real Madrid vurderer Mbappé og Vinícius vidt forskelligt. Nu peger han på, hvem Florentino Pérez efter hans vurdering vil foretrække, hvis klubben en dag bliver tvunget til at sælge en af superstjernerne.

Spansk journalist vil vrage Vinicius – Foreslår helt ny Real Madrid-front
José Mourinhos problemer med at få Real Madrids offensiv til at fungere har fået en spansk journalist til at foreslå en drastisk ændring. En ung angribers imponerende effektivitet kan være nøglen til en helt ny angrebskæde, hvor en superstjerne mister sin plads.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder