Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Yamal i vild guldregn: Scorer gigantisk millionaftale uden for banen!

Lamine Yamal har allerede slået sit navn fast som en af verdens største fodboldstjerner. Nu kaster den 19-årige Barcelona-profil sig ud i et helt nyt projekt uden for banen.

Lamine Yamal har gang i mere end bare fodbold.

Den 19-årige Barcelona-stjerne har nemlig lanceret sin første tøjkollektion i samarbejde med det amerikanske tøjmærke American Eagle.

Det skriver det spanske medie Marca ifølge GOAL.

Kollektionen har fået navnet ‘American Eagle x Lamine Yamal’ og består af 29 forskellige produkter, der er inspireret af spanierens personlige stil og opvækst.

Lanceringen markerer samtidig American Eagles indtog på det spanske marked.

I den forbindelse har Barcelona været centrum for flere arrangementer, hvor mode, musik og fodbold er blevet kombineret.

Blandt andet er et 21 meter højt vægmaleri af Yamal blevet afsløret i byen, mens Barcelona-stjernen selv dukkede overraskende op til et arrangement ved havnen, hvor han fungerede som dommer i en rapbattle.

For Yamal handler samarbejdet om mere end blot at sælge tøj.

– Mode er noget, jeg altid har interesseret mig for, og denne kollektion afspejler, hvem jeg er, og hvordan jeg kan lide at klæde mig, fortæller han.

– At kunne dele det med min egen by gør det endnu mere specielt.

Samarbejdet er samtidig en del af American Eagles strategi om at nå ud til yngre forbrugere og styrke mærkets position i Europa.

Dermed fortsætter Yamal med at opbygge sit navn uden for fodboldbanen, hvor hans popularitet nu også bliver brugt i modebranchen.

Messi og Yamal kan blive samlet i nyt kæmpeprojekt – Adidas planlægger generationsskifte
Lamine Yamal kan være på vej mod en endnu større rolle uden for fodboldbanen. En ny lækage afslører planerne om et opsigtsvækkende samarbejde med Lionel Messi, hvor Adidas angiveligt forbereder et generationsskifte, der kan ændre Yamals kommercielle status.

Yamals familie lander på Forbes-forsiden – men superstjernen er ikke hovedpersonen
Lamine Yamal er blevet et verdensnavn, men nu er det to personer fra hans nærmeste familie, der stjæler opmærksomheden. Deres eksplosive popularitet på sociale medier har sikret dem en særlig plads hos Forbes, hvor udviklingen vækker opsigt.

Espanyol-profil afslører overraskende Barça-mulighed – kunne have stået på den anden side
En af Lamine Yamals gode venner kunne være blevet hans holdkammerat i Barcelona. Nu afslører Espanyol-profilen Bryan Zaragoza, hvor tæt han var på et skifte til den catalanske storklub, og hvordan karrieren i stedet tog en overraskende drejning.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder