Der er begyndt at ulme en markant utilfredshed omkring Kylian Mbappé i Real Madrid. Ifølge Diario Madridista findes der nu flere kritiske stemmer internt i klubben, som mener, at den franske superstjerne optræder for individuelt. Mediet citerer anonyme personer omkring klubben for vurderingen:
– Mbappé går sine egne veje.
Andre formulerer kritikken endnu hårdere, og mener, at han først og fremmest tænker på sig selv. Den seneste episode handler om Mbappés genoptræning efter knæskaden. Mandag landede han ifølge Diario Madridista i Madrid klokken 11.16, mens holdets træning allerede var begyndt klokken 10.30.
Det skal understreges, at Mbappé havde fået tilladelse af klubben til at komme senere, men ifølge mediet skabte situationen alligevel irritation i dele af Real Madrid. Senere på dagen tog han til Valdebebas og trænede individuelt.
En anden episode, som ifølge Diario Madridista har skabt irritation, opstod under Mbappés skadespause. José Mourinho havde offentligt talt om, at Real Madrid-spillere skal passe på sig selv døgnet rundt, og blandt andet nævnt cykling som en aktivitet, hvor en spiller kan risikere en unødvendig skade.
Kort efter offentliggjorde Mbappé selv et billede, hvor han sad på en cykel. Der er ikke noget, der tyder på, at cykelturen var i strid med hans genoptræningsplan, men ifølge mediet blev timingen internt opfattet som uheldig efter Mourinhos udtalelser.
Spansk topjournalist peger på Real Madrids valg mellem Vinícius og Mbappé
Debatten om Mbappés forhold til klubben har allerede fået en spansk topjournalist til at drage en opsigtsvækkende konklusion. Hvis Real Madrid en dag skal vælge mellem superstjernerne, mener han, at beslutningen er klar.
Mystikken om Mbappé er væk – Mourinho godkendte Paris-turen
Mbappés adfærd under skadespausen har skabt stor debat, men én af de mest omtalte episoder havde en vigtig detalje. Mourinho og Real Madrids lægestab kendte faktisk planen på forhånd.
Mbappé punkterer myte om Real-omklædningsrummet – det kræver han i stedet
Mbappé har selv forklaret, hvordan han ser sin rolle i Real Madrids kollektiv. Hans egne ord står i interessant kontrast til den voksende fortælling om en spiller, der først og fremmest tænker på sig selv.






























