Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

“Min dreng for livet”: Mourinho vil genforenes med stjernespiller

Scott McTominay kan være på vej væk fra Napoli. Real Madrid meldes nu interesseret i den skotske midtbanespiller, som José Mourinho tidligere har haft under sine vinger i Manchester United.

Scott McTominay kan stå foran et opsigtsvækkende klubskifte.

Den 29-årige skotte har været en stor succes i Napoli, men forhandlingerne om en ny kontrakt er angiveligt gået i stå.

Ifølge Scottish Daily Express, der henviser til Tuttomercatoweb, har Real Madrid nu forhørt sig om midtbanespillerens situation.

Dermed kan McTominay blive genforenet med José Mourinho, som gav ham debut på Manchester Uniteds førstehold.

Portugiseren har tidligere lagt stor vægt på sit forhold til skotten, som han omtalte i et interview med Rio Ferdinand i 2024.

– Når man giver en ung spiller chancen, bliver han ens dreng for livet. Sådan har jeg det altid, fortalte Mourinho dengang og nævnte specifikt McTominay.

Napoli hentede skotten for omkring 30 millioner euro i 2024, og allerede i sin første sæson var han med til at sikre klubben det italienske mesterskab.

Nu kan italienerne ifølge meldingerne være villige til at acceptere et bud på mellem 25 og 30 millioner euro.

McTominays repræsentanter skulle ønske en årsløn på omkring otte millioner euro i forbindelse med en kontraktforlængelse, hvilket har været med til at komplicere forhandlingerne.

Foruden Real Madrid er både Manchester United og Aston Villa blevet sat i forbindelse med skotten frem mod vinterens transfervindue.

United undersøgte McTominay-comeback – nu åbner han selv døren
Scott McTominays fremtid i Napoli er allerede til debat. Manchester United og Aston Villa har undersøgt mulighederne for at hente skotten, og nu kommer der interessante meldinger om hans egne ønsker. Samtidig kan kontraktforhandlingerne få afgørende betydning.

Rodri afslører Mourinhos private forsøg – Sådan sluttede Real Madrids jagt
José Mourinho har tidligere forsøgt at hente en midtbanestjerne til Real Madrid gennem personlig kontakt. Rodri afslører nu, hvordan portugiseren forsøgte at overbevise ham om et skifte, og hvad der skete, da han skulle træffe sin endelige beslutning.

Real Madrid ser ny Camavinga-løsning – vil kopiere Zidanes greb
Real Madrid leder efter løsninger på problemerne på midtbanen, og klubbens ledelse har fået øje på noget interessant hos Eduardo Camavinga. Nu håber man, at José Mourinho vil lade sig inspirere af Zinédine Zidanes arbejde med franskmanden.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder