Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Torsdagens engelske rygter

Her følger torsdagens engelske rygter. Læs blandt andet om en mulig United-købers transferplaner, Tottenhams intensiverede managerjagt samt om Arsenals sommer-indkøbsseddel.
Den mulige Manchester United-køber - Sheiken Jassim har allerede en række offensive profiler i pipelinen, hvis det bliver en realitet, at han køber sig ind i klubben. Han har droppet planerne om at hente Neymar, og i stedet er det den franske trio Kylian Mbappé, Kingsley Coman og Eduardo Camavinga, som står øverst på indkøbssedlen. (Bild)

Arsenal har udset sig seks nye transferemner til sommer. Fire af disse skulle være West Hams 24-årige defensive midtbanespiller Declan Rice, Bayer Leverkusens 23-årige franske angriber Moussa Diaby samt Crystal Palaces 22-årige engelske forsvarsspiller Marc Guehi og 30-årige ivorianske angriber Wilfried Zaha. (Mail)

Chelsea er dog også interesserede i Zaha, som klubbens topkandidat til managerposten Mauricio Pochettino også forsøgte at hente i sin Tottenham-tid. (Mail)

Tottenhams jagt på en ny manager fortsætter, og angiveligt er Bayer Leverkusens spanske cheftræner Xabi Alonso nu deres topkandidat til jobbet. Julian Nagelsmann blev for nyligt streget fra listen, da tyskerens lønkrav var for høje for ”Spurs.”

Tottenham har dog også indledt dialog med Sporting Lissabon-cheftræneren Ruben Amorim, og den 38-årige portugiser har indikeret, at han med glæde ville takke ja til jobbet ved sæsonafslutningen. (Times)

Den 30-årige hollandske Manchester United-angriber Wout Weghorst er opsat på at blive på Old Trafford, men klubben har endnu ikke påbegyndt dialog med ham omkring muligheden for at blive. Weghorsts lejeophold fra Burnley udløber til sommer. (Telegraph)

Chelsea er sandsynligvis nødsagede til at lade den 33-årige Gabon-angriber Pierre-Emerick Aubameyang gå gratis, hvis de vil af med ham til sommer. (Telegraph)

Aston Villa er i seriøse forhandlinger med FC Barcelonas afgående fodbolddirektør Mateu Alemany. (Times)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER