Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Haaland viser mærkerne efter Danmark-drama – hård duel satte tydelige spor

Erling Haaland afgjorde kampen mod Danmark med to scoringer. Efter slutfløjt viste han tydelige kradsemærker på brystkassen.

Danmark fik både diskuteret og duelleret med Erling Haaland, men nordmanden endte med det sidste ord i Norges 3-2-sejr på Ullevaal.

Efter kampen løftede den dobbelte målscorer trøjen og viste kradsemærker på brystkassen. Senere delte han også selv et billede af mærkerne på X med en tommelfinger op.

Ifølge VG var Haaland involveret i flere hårde dueller med Joachim Andersen, og de to diskuterede åbenlyst i kampens slutminutter. Det fremgår dog ikke, hvem der havde påført angriberen mærkerne.

Sander Berge, der til daglig spiller sammen med Andersen i Fulham, hæftede sig ved Haalands svar på den fysiske behandling.

– Han fik noget at se til, men svarede godt igen ved at score til 3-2, siger Berge til VG.

Med sine to scoringer nåede Haaland op på 64 mål i 56 landskampe. Dermed passerede han også Zlatan Ibrahimovics 62 mål og blev den mest scorende herrelandsholdsspiller i Norden.

Også den danske landstræner Brian Riemer måtte efter nederlaget anerkende angriberens evne til at afgøre kampe.

– Så giver man ham en kvart chance, og så er man bagud. Det er det billede, vi ser i dag. Han er så kynisk, siger Riemer til VG.

Vild udtalelse efter nederlaget til Norge: Det skriger jo til himlen
Danmarks nederlag udløste en opsigtsvækkende reaktion fra Pierre-Emile Højbjerg efter slutfløjt. Anføreren pegede direkte på et problem, der kan få konsekvenser for næste startopstilling.

Højbjerg og Hjulmand på banen samtidig: Tallene fortæller historien
Højbjerg satte selv spørgsmålstegn ved Danmarks centrale midtbane efter Haaland-dramaet. Et kig på de tidligere kampe med duoen sammen giver et langt mere nuanceret billede.

Midt i krisen finder fansene trøst hos dansk profil
Ikke alt var negativt for Danmark i Oslo. En Manchester United-dansker leverede en præstation og nogle tal, der har fået engelske følgere til at se helt anderledes på hans mulige rolle.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder