Indkast.dk i Parken
Ved stillingen 0-0 havde kantspilleren allerede sendt bolden i rusken én gang, og stadionspeakeren nåede endda at råbe scoringen op over anlægget, inden en VAR-gennemgang trak målet tilbage. Da han senere i kampen endelig fik en scoring godkendt, var lettelsen enorm.
“Jeg er jo ked af, at den første ikke taltes, men jeg er glad for, at jeg fik puttet den ind senere. Da jeg scorede det andet mål, tænkte jeg: ‘Ej, så tilter jeg sgu, hvis den heller ikke gælder.’ Det er irriterende, når du render rundt og jubler, og målet så korrekt bliver taget tilbage. Det er desværre sådan, det er i fodbold nu om dage,” sagde Isaksen med et smil til pressen efter slutfløjt.
Scoringen faldt efter en kamp, hvor Danmark skabte store chancer, men længe manglede den sidste skarphed foran kassen. Isaksen tog selv ansvaret på sine skuldre for de brændte muligheder og understregede, at scoringen til 2-0 var altafgørende for at fjerne den sidste nervøsitet.




























