Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Mandefald i landsholdslejren: Riemer slår alarm og varsler chok-indkaldelser før gigantbrag

Skadeshelvedet i den danske landsholdslejr har tvunget landstræner Brian Riemer ud i intense overvejelser om akutte efterudtagelser.

Indkast.dk i Parken

Efter at have vinket farvel til både Alexander Bah, Kasper Dolberg, Albert Grønbæk og Patrick Dorgu står truppen markant amputeret på de offensive kanter, hvor hverken Gustav Isaksen eller Mohamed Daramy aktuelt kan levere 90 minutter.

I kølvandet på 2-0-sejren over Wales i Parken satte landstræneren ord på, hvem der er i spil til at blive kaldt ind forud for det forestående stormøde i Nations League mod Portugal:

“Jeg er nødt til en kant mere. Det, der er lidt ærgerligt, det er, at jeg har mistet to multifunktionelle spillere i Albert og i Dorgu. Det er to spillere, der dækker flere rum og steder, hvor vi kan gøre nogle ting med holdet, når vi gerne vil det. Og det er ikke så nemt. Det er nemt at finde en spiller, der kan komme ind og være kantspiller eller back, eller hvad han skal være. Men at finde nogen, der kan dække mange pladser, det er straks værre. Så det bliver lidt min hovedpine, så må jeg vurdere, om vi skal ind og kalde én eller to.”

Adspurgt til de konkrete navne på blokken pegede Brian Riemer direkte på Frederik Emmery samt Andreas Skov Olsen, der er kommet i omdrejninger nede i tyrkiske Basaksehir:

“Jeg ved i hvert fald, hvem jeg har i overvejelserne. Og så er jeg lige lidt i tvivl om, der er lidt i forhold til spillernes typer, og hvor de er henne, og venstre ben og højre ben og balance. Carlo har vist stor kvalitet i St. Louis, og det er jo en spiller, jeg godt kan lide. Om han så lige præcis er den type, jeg har brug for her, det må vi lige vente med. Altså en Emmery har jeg jo nævnt tidligere, som jeg er rigtig glad for. Selvom jeg ikke vil glemme en Andreas, som er kommet i gang nede i Tyrkiet, i Basaksehir. Så der er flere muligheder. Men så må vi lige se, hvor der kommer hvid røg op, og hvilken der bliver.”

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder