Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Ronaldo-kaos går over gevind i Oslo – Politiet må rykke ud

Politiet måtte rykke ud i Oslo, da flere hundrede fans ville tæt på Cristiano Ronaldo.

Cristiano Ronaldo-feberen har for alvor ramt Norge. Fredag aften ankom den 41-årige portugiser sammen med resten af Portugals landshold til Oslo forud for Nations League-opgøret mod Norge på Ullevaal. Allerede ved Gardermoen var der stor opmærksomhed omkring Ronaldo, men senere på aftenen udviklede situationen sig yderligere foran Radisson Blu-hotellet i Nydalen, hvor Portugal har indlogeret sig.

Ifølge Dagbladet havde flere hundrede mennesker samlet sig uden for hotellet for at se Ronaldo og de øvrige portugisiske stjerner. Efter at spillerne var gået indenfor, og holdets busser havde forladt området, tog flere personer sig forbi de opstillede afspærringer.

Vagter brugte efterfølgende omkring en halv time på at få ryddet området umiddelbart foran hotellet. Dagbladet understreger, at langt de fleste fans opførte sig ordentligt, men mediets journalister overværede også grov chikane og voldstrusler rettet mod ansatte.

Oslos politi blev også tilkaldt fredag aften. Operativ leder Marius Hatløy Kristiansen bekræfter over for Dagbladet, at politiet kort før klokken 20 modtog meldinger om en større gruppe unge mennesker ved hotellet.

Politiet havde dog ikke selv modtaget oplysninger om trusler mod ansatte. Ifølge Kristiansen løb de unge rundt og skabte uro, men situationen faldt hurtigt til ro, da politiet kom frem. Der var derfor ikke behov for større indgriben.

Nye sikkerhedsrapporter afslører vild Ronaldo-jagt under VM
Oslo-kaosset er langt fra første gang, Ronaldos enorme popularitet har skabt et sikkerhedsproblem. Interne rapporter fra VM afslørede, hvor langt enkelte fans forsøgte at gå for at nå ham.

Ronaldo griner af bizart bryllupskaos på Madeira
Hundredvis af fans stimlede også tidligere sammen på Ronaldos hjemø af en helt anden årsag. Der var bare ét stort problem med den begivenhed, de var mødt op for at overvære.

Ronaldo afslører afgørende samtaler efter VM – Overvejede faktisk landsholdsstop
Det enorme opbud i Norge kommer få dage efter, at Ronaldo afslørede, hvor tæt Portugal var på at miste ham efter VM. To samtaler fik afgørende betydning for hans beslutning.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder