Randers FC - Op på hesten igen

Af Daniel Fisker

2017-02-16
Randers FC - Op på hesten igen

Randers FC lå længe lunt i svinget, men de nåede på uheldigvis at falde af på den, inden efterårssæsonen 2016 blev fløjtet af. Kronjyderne har i mellemtiden solgt deres topscorer Mikael Ishak til tyske 1. FC Nürnberg, så det skal i den grad blive spændende at se, hvordan de vil klare foråret, hvor slutspillet venter i det fjerne. Spørgsmålet må være om de kan komme op på hesten igen og ud over stepperne.

Kommentar:

Randers FC præsterede på et meget højt niveau i det meste af efterårssæsonen. Alligevel befandt hestene fra Randers sig på et decideret skråplan, da Superligaen blev fløjtet af for sidste gang i 2016. Nu er spørgsmålet, hvorvidt spillerne fra Randers kan komme op på hesten igen i foråret.

Der var længe optræk til, at Randers FC skulle overstige deres målsætning og få en særdeles fornuftig sæson. Nøgleordet, når der snakkes målsætning i Randers FC, har i mange år været sjettepladsen. I år giver sjettepladsen adgang til slutspillet, så denne målsætning gør sig også gældende i denne sæson. Randers FC sluttede 2016 på fjerdepladsen, men det holdt hårdt til sidst.

Randers FC indkasserede således fire nederlag på stribe, inden 2016 blev blæst af. Det kronjyske hold ville sågar indtage sidstepladsen i Superligaen, hvis denne skulle afgøres på baggrund af de seneste fem kampe. Forårssæsonen kommer dermed til at handle om, hvorvidt Randers FC-spillerne kan få vendt skuden.

Randers FC-anføreren Mads Fenger ville ikke give et bud på en konkret slutplacering, da Indkast.dk snakkede med ham inden sæsonen blev sparket i gang, men han var helt klar i spyttet, hvad angår forhåbningerne om slutspil, når regnskabet skal gøres op.

- Med hensyn til placeringer, så håber jeg selvfølgelig, at vi ender i slutspillet. Det er klart vores målsætning. Hvorvidt det bliver sjette-, femte- eller fjerdepladsen, det ved jeg ikke, men målet er slutspillet, udtalte Mads Fenger til Indkast.dk.


Idealopstilling (4-4-2):

Halldorsson.
Thomsen, Agesen, Fenger, Marxen.
Fisker, Poulsen, Allansson, Lundholm.
Pourie, George.


Trænerteamet:

Randers FC fik ny cheftræner i juni 2016, nemlig den tidligere FC Nordsjælland-træner Ólafur Kristjánsson. Den islandske cheftræner har dermed tilbragt godt et halvt år i den ikke så varme stol hos Randers FC, og hans indsats må siges at være godkendt. Randers FC faldt ganske vist gevaldigt af på den, da 2016 gik på hæld, men hestene fra Randers FC indtager ikke desto mindre en godkendt fjerdeplads.

Sportschef Ole Nielsen er også mere end tilfreds med klubbens islandske træner, som også efter hans mening har klaret det rigtig godt. Han tøver således ikke med at sige, at Ólafur Kristjánsson har haft en god start i Randers FC. Han er således heller ikke bekymret over den uheldige nederlagsstime, som Randers FC havnede i, da 2016 gik på hæld.

- Jeg er på ingen vis bekymret. Ólafur har fra dag et sat et rigtig positivt aftryk. Han er fodboldfagligt meget kompetent, favner rigtig bredt og er dygtig på mange parametre. Han har fået en rigtig god start i Randers FC, udtaler Ole Nielsen til Indkast.dk.

Det er ikke kun Ólafur Kristjánsson, som er forholdsvist ny i jobbet hos Randers FC. Den mangeårige Randers FC-assistenttræner Thomas Thomasberg valgte at søge nye græsgange, da han den 4. januar i år blev præsenteret som ny cheftræner i Hobro IK. Allerede mandag den 9. januar blev afløseren for den mangeårige assistent dog præsenteret. Randers FC meddelte på klubbens hjemmeside, at man havde hentet Peter Enevoldsen i SønderjyskE, hvor han arbejdede i en tilsvarende stilling.

Den 55-årige nordjyde befandt sig allerede på træningsbanen hos Randers FC klokken 10:30 den 9. januar. Han blev dermed kastet lige lugt ud i sit nye arbejde, som han nu har varetaget i godt en måned. Ole Nielsen satte alle sejl ind, da Thomas Thomasberg fik tilbuddet om at blive cheftræner i Hobro. Han havde således et godt øje til den meget erfarne Peter Enevoldsen, som han i øvrigt har arbejdet sammen med tidligere.

- Peter Enevoldsen har stor erfaring og kender Superligaen ind og ud. Jeg har jo selv hentet Peter Enevoldsen til SønderjyskE, da jeg selv var der, så da Thomasberg fik muligheden for at blive cheftræner i Hobro, så var Ólafur og jeg ikke i tvivl om, at vi ville forsøge at hente Peter Enevoldsen ind.

- Vi føler, at vi er dækket ind. Thomasberg var en super assistenttræner, og han gjorde det rigtig godt her i Randers FC. Da muligheden kom for Thomasberg, så synes vi, at den bedste afløser, vi overhovedet kunne finde, var Peter Enevoldsen.


Holdets profil:

Randers FC solgte i januar klubbens vel nok største profil, nemlig klubbens topscorer Mikael Ishak. Mikael Ishak leverede i sandhed varen for Randers FC, som altså valgte at sælge ham til 1. FC Nürnberg. Der svirrede allerede rygter i sommer, som antydede muligheden for et skifte. Klubben fik dog lov til at beholde den svenske angriber, men i januar-transfervinduet gik den dog ikke længere.

Den største profil på Randers FC-holdet må siges at være holdets anfører siden marts 2016, nemlig forsvarsspilleren Mads Fenger. Den nu 26-årige har tilbragt hele sin professionelle karriere i Randers FC. Han kom til klubben i 2007 som ungdomsspiller, hvorefter han i 2009 debuterede på klubbens førstehold. Han står i skrivende stund noteret for 249 kampe i Randers FC-trøjen. Han er dermed den spiller, som i skrivende stund har spillet flest kampe i Randers-trøjen.

Selvom Mads Fenger har spillet mange kampe for det kronjyske hold, men det er muligvis en stakket frist. Den 26-årige anfører tumler med planer om noget andet end Randers FC. I sommer understregede klubbens forsvarsgeneral, at han har ambitioner om et udenlandseventyr. Dengang understregede han dog, at det først vil være engang i fremtiden, men muligheden for et udenlandseventyr foreligger dog.

Mads Fenger har ydermere kontraktudløb til sommer. Rygterne om et udenlandsk eventyr svirrede i det meste af 2016. Der er ikke udsigt til, at mængden af disse rygter bliver mindre. Der kunne dog blive lagt en dæmper på disse rygter, hvis Mads Fenger indgår en kontraktforlængelse med Randers FC.

Dog er der ikke meget, som i øjeblikket tyder på en kontraktforlængelse. Mads Fengers førsteprioritet skulle således være det udenlandseventyr, som efterhånden har været på tale i lang tid.

- Som udgangspunkt har Fenger gjort det klart overfor os, at udlandet er hans prioritet næste gang. Det er udlandet, som han målrettet går efter, udtaler Ole Nielsen til Indkast.dk.

Den tidlige udmelding fra Mads Fenger gør også, at Randers FC allerede nu kan lede efter en mulig erstatning for den mangeårige Randers-forsvarer. Ole Nielsen forklarer i den forbindelse, at Randers FC-ledelsen allerede nu sonderer terrænet for mulige erstatninger. Ole Nielsen understreger, at de faktisk altid har øjnene åbne, hvis der skulle ske noget uforudset.

- Vi befinder os hele tiden i den proces. Jeg har hele tiden spillere på de forskellige positioner i tankerne, hvis der sker noget. Det er klart, med Fengers udmelding allerede nu, at vi selvfølgelig er i gang med at sondere terrænet for eventuelle emner, der kan overtage.


Til- og afgange:

Tilgange:

Marcus Mølvadgaard (Klubbens ungdomshold).
Lukas Haren (Hellerup IK).
Nikola Djurdjic (Partizan Beograd).
Sam Lundholm (Nijmegen, lejeaftale).
Andreas Bruhn (Fri transfer).

Afgange:

Mikael Ishak (1. FC Nürnberg).
Edgar Babayan (Hobro IK, lejeaftale).
Mandla Masango (SuperSport United, lejeaftale)
Marko Mitrovic (SønderjyskE, fri transfer).

Vintertransfervinduet var en blandet pose bolsjer for Randers FC. Hestene forstærkede sig med flere spillere, blandt andet Mikael Ishak-erstatningen Nikola Djurdjic, som Ole Nielsen har høje forventninger til. Sportschefen i Randers FC hæfter sig ved serberens imponerende CV. Han mener sågar heller ikke, at der går så længe, før vi ser hestenes nye angriber på græs i Superliga-regi.

- Han kommer på græs forholdsvist hurtigt. Han har haft lidt småskavanker, som har gjort, at vi lige ville bygge ham ordentligt op, og han er nu med i fuld træning. Jeg tror ikke, at der kommer til at gå lang tid. Han har en god grundform, så han vil ret hurtigt byde sig til, udtaler Ole Nielsen til Indkast.dk.

Randers FC foretog sig også det træk i januar, at de udlejede en kantspiller, mens de selv lejede en kantspiller. Der er naturligvis tale om Edgar Babayan, som i et halvt års tid skal tørne ud i Hobro, og Sam Lundholm, som i et halvt år bytter Æresdivisionen og Nijmegen ud med Superligaen og Randers FC. Nu er spørgsmålet så, hvorvidt begge kantspillere er på græs i Randers, når sæsonen slutter. Med hensyn til dette spørgsmål, så er sportschef Ole Nielsen afventende.

- Vi har nu en periode frem til sommer, hvor vi skal se hinanden an. Sam skal se, hvad Randers FC er for en størrelse, og vi skal se på Sams kvaliteter. Vi må jo se, hvordan og hvorledes det hele udvikler sig.

Randers FC-talentet Marcus Mølvadgaard, som den kronjyske klub for nyligt forfremmede til førsteholdet, bliver også spændende at følge. Han har leveret en meget solid indsats i optakten til forårssæsonen, hvor han blandt andet er kommet på måltavlen i en håndfuld træningskampe. Ole Nielsen er også opmærksom på det unge talent, som måske får Superligabold i benene i dette forår.

- Marcus er en spændende ung spiller, som selvfølgelig også skal bygge en hel masse på hans spil. Man kan sagtens forestille sig, at han får spilleminutter i dette forår. Marcus har et spændende potentiale, så man kan slet ikke udelukke, at der bliver spilletid til ham.

Hvis man ser på transfervinduet som helhed, så skete der en hel del i Randers FC. Klubben sagde blandt andet farvel til topscoreren Mikael Ishak, og goddag til en erfaren målræv. Derudover kom to lejeaftaler til at præge transfervinduet i Randers. Hvis man ser på, hvorvidt randrusianerne er styrket eller svækket efter transfervinduet, så mener sportschefen Ole Nielsen, at kronjyderne er status quo.

- Det er nok et spørgsmål, jeg bedst kan besvare, når vi er helt færdige med sæsonen. Jeg tror nogenlunde, at vi er status quo.

Et af de måske største samtaleemner i forbindelse med transfervinduet i Randers er, hvor meget 1. FC Nürnberg måtte punge ud med, før Ole Nielsen og resten af Randers-ledelsen sendte klubbens topscorer sydpå. Et konkret beløb ville Ole Nielsen ikke ud med, men han føler sig godt tilfreds. Ishaks kontrakt sang snart på sidste vers, hvilket havde indflydelse på prisen, som dog alligevel var tilfredsstillende.

- Vi kommenterer ikke sådan på, hvad økonomien er i de forskellige handler. Det er dog klart, at Ishak kun havde knap seks måneder igen. Det medfører selvfølgelig også, at prisen bliver derefter. Hvis Ishak havde haft tre år tilbage, så havde vi nok kunnet få en anden pris. Når der kun var så kort tid tilbage, så fik vi en ganske fornuftig pris for Ishak. Det har hele tiden lagt i kortene, at Ishak skulle videre på et tidspunkt, så vi er glade for den store indsats, han har ydet, for de mange mål, han har lavet for os. Vi ønsker ham al mulig held og lykke i det tyske.


Bud på slutplacering:

Randers FC nåede som bekendt at falde af på den, inden efterårssæsonen sluttede. Derfor er det dog ikke sandsynligt, at Randers FC fortsætter nedturen i 2017. Den kronjyske klub har allerede vist, at de har evnerne til at spille med i toppen, hvilket de også kan få udbytte af i foråret. Et bud på en slutplacering kunne dermed være en tredjeplads, hvis altså spillerne fra Randers FC kan komme op på hesten igen og dermed stå distancen. Hvis man ser på det kommende slutspil, så er det meget sandsynligt, at hestene fra Randers FC havner i den nedre halvdel af mesterskabsslutspillet, når dette afvikles. Det er dog som sagt også meget muligt, at Randers FC-spillerne ender sæsonen med bronzemedaljer om halsen.



Optakter
Mandag d. 11/12, kl. 19:00
Randers - Midtjylland
Kalendergaven
1. december
Firing Koeman to Fireman Sam
2. december
Historier om trøje-numre
3. december
Indisk vokseværk
4. december
Zé Roberto – 24 år på grønsværen
5. december
Drengedrømmen lever!
6. december
Davinson Sánchez – Monster eller Baresi
7. december
Shakhtar – olie og brasiliansk kærlighed
8. december
Ivan Rakitić - I Prosinečkis fodspor
9. december
Kevin De Bruyne – kasseret af Mourinho
10. december
Ilden José og isen Pep mødes – igen
11. december
Napoli – tilbage til toppen
United vs. City - den 10/12-17

- En sejr over United vil være stort

- Mourinho over Guardiola

Derfor kom Perišić ikke til United

Ekspert tvivler på City i Europa

Guardiola med fornemt jubilæum

Ilden José og isen Pep mødes – igen

Manchester City-stime af sejre

Optakt: Man. United - Man. City

Pep vs. Mourinho - i citater

United vs. City

Magasin-artikler
Shakhtar – olie og brasiliansk kærlighed
I Champions League gruppe F kom en solid overraskelse, da nyrige ukrainere vandt over formstærke Manchester City og fik tolv point i den hårde gruppe. Indkast.dk har kigget nærmere på det ukrainske storhold.
Olie har startet krige, skabt misundelse og dumheder – som da en halvstiv dansk udenrigsminister forærede Norge store mængder - eller givet fodboldklubber et voldsomt løft, som det er tilfældet med ukrainske Shakhtar Donetsk. Her har olie-kongen Rinat Akhmetov brugt en formue på at skabe et storhold, hvilket er lykkedes ret godt – hvilket de seneste resultater i Champions League bevidner.

For da ukrainerne besejrede historisk stærke Manchester City med 2-1 sikrede de sig videre deltagelse fra den stærke pulje med Napoli og Feyenoord. Også blev kampen end ikke spillet på det imponerende Metalist stadium, som har været ude for en meget dyr renovering. Dette har tidligere fået tildelt fem stjerner af UEFA, og har blandt andet et ungdomsakademi med plads til over 3.000 børn som blot en del af et imponerende træningsanlæg.

Samtidigt med denne voldsomme stadionudvidelse for den ukrainske klub, så væltede der ind med især brasilianske spiller i klubbens trup. Første brasilianer kom til klubben i 2002, og det har sidenhen startet en stærk forbindelse mellem den sydamerikanske fodboldverden og den østlige del af Ukraine.

Omtalen af de brasilianske talenter i Shakhtar Donetsk blev først rigtig synlig for fodboldeuropa, da den daværende italienske landsholdshold-angriber Cristiano Lucarelli skiftede til den ukrainske storklub, og efterfølgende vandt holdet mesterskabet to år i træk og fjernede dermed selveste Dynamo Kiev fra den fodboldtrone, som de ellers havde siddet på gennem mange år.


Fra John Hughes til Akhmetov
Shakhtar Donetsk blev dannet i 1869 af den walisiske forretningsmand John Hughes, der dengang byggede masser af stålværker i området, og det er ikke langt fra den måde, som den nuværende pengemand Akhmetov har tjent sine enorme formuer. Således er Akhmetov af Forbes Magazine blevet kåret til verdens 214. rigeste mand. Nu lyder det måske ikke af meget, men det er det – og Akhmetov er også klart Ukraines rigeste mand.

Den kun 51-årige Akhmetov er som mange andre rigmænd på de kanter blevet beskyldt for at deltage i organiseret kriminalitet, men han er ikke dømt for noget. Meget på denne egn handler om penge, og det har også været bevæggrundene for de mange spillere, der er taget den lange rejse til Ukraine. Allerede da den italienske angriber Lucarelli i 2007 skiftede til klubben, blev det gjort klart, at her var der økonomiske midler, der ikke rimede på noget fra den ukrainske befolkning. Således fik Lucarelli stillet et privatfly til rådighed, hvis hans kone skulle få for meget hjemve og gerne ville en sviptur til Italien. Udover denne luksus er forholdene også i orden – bortset fra vejret, men det kan Akhmetovs penge næppe ændre for klubben.



Pengene har givet resultater
Siden 2002 er det blevet til ni nationale mesterskaber, fem pokaltitler og et enkelt Europa League-trofæ, så investeringerne har båret frugt. Klubben kan dog godt beskyldes for at føre en besynderlig forretningsmodel.

Holdets defensiv består af østeuropæiske spillere, mens offensiven er tegnet af mange sydamerikanere - med underlige kontraktforhold. De fleste af de sidstnævnte spillere ejer klubben nemlig ikke, men i stedet ejer investorerne store dele af rettighederne over disse spillere, og kritikere mener også at vide, at disse pengemænd ofte har indflydelse på, hvilke spillere der får spilletid på holdet. Dette hævdes at være årsagen til, at holdet i senere år ikke har præsteret som tidligere i den hjemlige turnering. De vandt blandt andet ikke det ukrainske mesterskab i 2014/15 og 2015/16-sæsonerne, hvilket er meget uvant på de breddegrader. De fem sæsoner før det blev de mestre og forklaringen er måske ligetil.

For modsat tidligere så har det ukrainske storhold forholdt sig meget roligt i sommerens transfervindue og har kun hentet nogle unge spillere på lejeaftaler, men på trods af dette har de stadigvæk hele otte brasilianske spillere i deres Champions League-trup – samt et par kroater og argentinere. Så samlet set så mangler Donetsk-holdet ikke det store. Men spillerne har ikke det niveau som klubben tidligere har haft med brasilianske spillere som Willian, Luiz Adriano og Fernandinho. Nutidens stjerner er anføreren og veteranen Darijo Srna samt den argentinske angriber – Facundo Ferreyra, så der er sket en udvikling for det brasiliansk-inspirerede "olie-hold" fra Ukraine.

Læs hele artiklen
Firing Koeman to Fireman Sam
Eksperten i Premier League-overlevelser – Sam Allardyce – er kommet til kriseramte Everton, og måske finder han ”Love in a hopeless place”.
Fra Ronald Koemans fyring den 23. oktober og så indtil Sam Allardyce blev ansat onsdag middag, havde Everton forfremmet U/21-træner David Unsworth. Men de syv kampe gav ikke den ønskede effekt - blot en sejr og samlet 8-20. Onsdag aften kunne ”Big Sam” fra tribunen klappe i sine forfrosne hænder, da hans nye hold - Everton - vandt stensikkert med 4-0 over West Ham.

Netop West Ham var Allardyce jo manager for fra 2011-15 og dermed en af de Premier League-klubber, hvor han har været sportslig ansvarlig mange gange. Hele 489 Premier League-kampe har Sam Allardyce været ansvarlig for syv forskellige PL-klubber. Han har været manager for i alt ni hold – Blackpool, Notts County, Bolton, Newcastle, Blackburn, West Ham, Sunderland, Crystal Palace og nu Everton.


Pludselig stop i Palace – efter ”Big Sam” havde reddet dem
I sommer troede mange, at den lange karriere var slut pga. personlige omstændigheder, efter ”Big Sam” blot var manager i Crystal Palace i 151 dage. Perioden gav 24 kampe, hvor halvdelen blev tabt og ni blev vundne. Den korte periode i London-klubben sluttede brat, og det skulle ikke have handlet om uenigheder med formanden Steve Parish om manglende indkøb eller lignende, men derimod om at få noget mere tid med hans familie. Allardyce har selv givet følgende forklaring til sit pludselige stop:

- På nogle måder har dette været en svær beslutning, men på andre har det været den letteste beslutning i hele verden. Jeg vil gerne takke Steve Parish for at give mig chancen for at forbedre mit renomme efter, hvad der skete, da jeg var Englands landstræner.

Hvad disse personlige årsager, som lå til grund for, at Allardyce stoppede i Crystal Palace, er fortsat lidt uklare, men den iltre manager har slået fast, at han gerne vil tilbringe noget mere tid med familien – og især sine børnebørn. 62-årige Allardyce frasagde sig ved opsigelsen en lukrativ fratrædelsesordning, men han fik dog 20 millioner kroner for at sikre Crystal Palaces forblivelse i Premier League, hvilket Allardyce er en sand mester til.

Allardyce er aldrig rykket ud af Premier League, selvom han mange gange har trænet mindre hold med små budgetter. I Palace havde de haft syv managere på syv år, og nok engang viste Allardyce, at han er lavet af noget specielt.

Sam Allardyce – 24 kampe: 37,5 % vundne kampe
Alan Pardew – 35 kampe: 40,3 % vundne kampe
Neil Warnock – 17 kampe: 17,5 % vundne kampe
Tony Pulis – 28 kampe: 42,6 % vundne kampe
Ian Holloway – 46 kampe: 30,3 % vundne kampe
Dongle Freedman – 90 kampe: 35,5 % vundne kampe
George Burley – 25 kampe: 28,0 % vundne kampe

Ifølge bulletinerne fra London skulle Allardyce betale mange penge til Palace, såfremt manageren fandt et andet job indenfor de næste to år, og det gjorde han – men han får også mange penge for Everton-jobbet. Hele 55 millioner kroner skulle årslønnen være på, hvilket f.eks. er mere end, hvad Pochettino får i Tottenham eller hele 50 % mere end den meget eksponerede Benitez får i Newcastle.


”Talk about finding love in a hopeless place”
Allardyce har lavet en aftale på 18 måneder med Everton, og han blev tidligere på ugen fløjet direkte fra ferien i Dubai til Evertons træning – Finch Farm sammen med sin store stab af assistenter. Liverpool-legenden Sammy Lee er blevet tilknyttet trænerstaben sammen med Craig Shakespeare, målmandstræneren Martyn Margetson samt fitness-træneren Ryland Morgans. De bliver tilknyttet en trænerstab, der i forvejen tæller klublegenden Duncan Ferguson og U/21-træneren Unsworth.

Så store rokader i den kriseramte klub og det er ikke blevet gjort uden bemærkninger og ballade. Farhad Moshiri, der ejer en del aktier i klubber, valgte at poste nyheden på Twitter, før klubben gjorde det, og bookmakeren Paddy Power udgav nogle af de negative kommentarer, som Allardyce har sagt om klubben – for to uger siden. Derudover og på den lidt mere komiske side valgte Evertons trøjesponsor SportPeas at udsende et tweet med den meget omdelte video af Allardyce i festligt lag i Marbella med skriften: ”Talk about finding love in a hopeless place” med direkte henvisning til det Rihanna-nummer, som en fuld Allardyce sang og dansede til.



Kan Allardyce starte med tre sejre?
På den korte bane venter der Everton et par overkommelige opgaver, da formsvage Huddersfield skal gæste Everton inden opgøret imod Limassol i Europa League. Yderligere to sejre - efter sejren over West Ham - til Everton kan måske få det unge hold til at vokse inden december, som byder på mange og langt hårdere opgaver, som kampe imod rivalerne fra Liverpool og mødet med mestrene fra Chelsea.

Onsdag aften så Allardyce sejren over West Ham sammen med føromtalte Moshiri. Everton-bossen havde brugt 37 dage fra fyringen af Koeman til, at han hentede Big Sam eller rettere gik fra, at ”Firing Koeman to Fireman Sam”.

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Kevin De Bruyne – kasseret af Mourinho
Masser af ros til De Bruyne som Jose Mourinho ikke kunne bruge i Chelsea – det var en fejl…
- Kevin er klart Premier Leagues bedste lige nu. Manchester City er Premier Leagues bedste hold, og Kevin er en vigtig spiller i Guardiolas system…

Sådan sagde en anden af Premier Leagues største profiler – Eden Hazard – i efteråret 2017, efter Pep Guardiolas mandskab havde startet Premier League-sæsonen rekordgodt. Men hvem er den stille belgier, som bare vokser, når han går ind på en fodboldbane?

Da den anerkendte engelske journalist Sam Wallace i 2015 besøgte Manchester City-træningsanlægget Jean-Claude van Damme, var det en meget genert ung mand, der mødte op, og han var end ikke den mest kendte belgier i presserummet. Det var Vincent Kompany – sådan er det ikke længere.

Inden De Bruyne var kommet til Manchester City for omkring 500 millioner kroner, var han blevet kåret til årets spiller i Tyskland. Den gode form overførte han straks til Premier League, og dermed steg hans markedsværdi også. Efter blot to år i Premier League var De Bruynes værdi steget til det dobbelt – ifølge CIES Football Observatory – og han blev vurderet til at koste over en milliard kroner.


Hellere Willian og Andre Schürrle
Det sker efter, at Chelsea og Jose Mourinho kasserede ham i januar 2014. I stedet startede den succesbelagte periode med masser af ros og anerkendelse hos tyske Wolfsburg. Før dette returnerede han i sommeren 2013 tilbage til London efter en låneperiode hos Werder Bremen, og på det tidspunkt bød den daværende Dortmund-træner Jürgen Klopp på De Bruyne. Den nuværende Liverpool-manager ville have, at De Bruyne skulle afløse Mario Götze, som var blevet solgt til Bayern München, men sådan gik det som bekendt ikke.

De Bruyne kom tilbage til Chelsea samtidig med, at klubben havde styrket sig på den offensive midtbane med Willian og Andre Schürrle. De blev de foretrukne fremfor De Bruyne, hvilket sidenhen må betragtes som en stor fejl af Mourinho. Seks måneder og blot ni kampe senere rejste De Bruyne væk fra London, men uden at smække med døren. Han har sidenhen sagt, at kasseringen af Mourinho har været med til at forme ham til den spiller, han er i dag.


Guardiola er stolt
Som 14-årig forlod De Bruyne barndomshjemmet i Drongen for at udvikle sig hos Ghent, og tiden var ligeså ensom, som da han boede i London og kæresten Michele gjorde studiet færdig hjemme i Belgien - men tiden i London formede ham til den spiller han er i dag.

Fra 2012 og tre år frem lavede De Bruyne 35 assists og 23 mål i Bundesligaen, og det åbnede op for det store skifte til Premier League – og Manchester City, men også til Pep Guardiola. Den tidligere Barcelona-træner har fået sat skik på belgieren, og han har været med til at forme ham til en af verdens bedste midtbanespillere på en unik midtbane, som eksperten Morten Bruun mener, er helt unik og kan sammenlignes med midtbanen i selveste Barcelona.

- Xavi, Iniesta og Sergio Busquets. To af verdens mest sublime teknikere og en mere fysisk type, der i øvrigt også kunne spille fodbold. I dag har City det samme med Fernandinho på den bagerste midtbane og med duoen David Silva og Kevin de Bruyne lige foran. Jeg vil kalde det verdens p.t. bedste midtbane i skarp konkurrence med Real Madrids.

I efteråret var der også statistikker, der bakker op om Morten Bruuns påstand. For siden ankomsten til Manchester City er der ikke nogen, der har lavet ligeså mange assists som ham i de fem største ligaer. I de første 72 Premier League-kampe lavede han 33 assists, og det fik manager Guardiola til at sige til Marca:

- De Bruyne er en af de bedste spillere, jeg har set i mit liv, for han kan gøre absolut hvad som helst. Han er en topspiller af allerhøjeste kvalitet. Han er en stabil gut med og meget professionel. Han elsker at spille fodbold, det er det, han lever for. Vi er meget stolte af og glade for at have ham hos os.
Læs hele artiklen
Ivan Rakitić - I Prosinečkis fodspor
Født og opvokset i Schweiz, men i dag en stjerne på det kroatiske landshold og for sin catalanske klub FC Barcelona.
- Jeg har altid drømt om det her som barn, og nu får jeg ikke bare lov til at drømme om det men faktisk udleve min drøm...

Sådan udtalte den dengang 26-årige Ivan Rakitić sig til et interview med Marca før sit første El Clásico i oktober 2014.

I dag, tre år senere er han en vigtig og profileret spiller i FC Barcelona, som han har optrådt 181 gange for siden sit skifte til Catalonien tilbage i sommeren 2014.

Ungdomsårene i det nordlige Schweiz
Karrieren startede dog i en lille by i det nordlige Schweiz på grænsen til Tyskland. Her startede en fireårig Ivan sin fodboldkarriere i klubben Möhlin-Riburg. Som syvårig blev han hentet til den schweiziske storklub FC Basel. Det var også her, at han som 17-årig debuterede som professionel fodboldspiller. På det her tidspunkt i hans karriere var han jagtet af flere storklubber rundt om i Europa.

Efter en imponerende 2006-07-sæson, valgte han at drage nordpå til Tyskland, hvor Schalke 04 hentede ham til Gelsenkirchen. Det var særligt i hans tid i Schalke, at verden blev gjort opmærksom på den kroatiske midtbanespillers store kvaliteter. Her blev han for alvor, til den spiller han er i dag. En spiller som vidste, hvor han skulle aflevere bolden før at have modtaget den. En spiller, som var dødsensfarlig i modstanderens målfelt, men som stadig kunne løbe retur for sit hold hver eneste gang. En sand boks-til-boksspiller.

Ja tak til Bilić
Det var også i starten af hans Schalke-karriere, at Rakitić valgte at tørne ud for det kroatiske landshold, hvor han ville spille sammen med blandt andet Luka Modrić, og gå i fodsporene på store kroatiske spillere, som Robert Prosinečki og Zvonimir Boban.

Rakitić havde også muligheden for at tørne ud for Schweiz, eftersom at han blev født i landet, der lagde grund til EM i 2008 sammen med Østrig. Trods kampe på de schweiziske ungdomslandshold valgte den daværende 19-årige Schalke-spiller at takke pænt nej tak til EM på hjemmebane, og i stedet takke ja til den daværende kroatiske landstræner Slaven Bilić til at optræde for sine forældres fødeland.

Midtbaneprofil i Spanien
I januar 2011 gjorde han et overraskende skifte til den spanske storklub Sevilla, efter at flere medier havde rygtet ham til nogen af de allerstørste klubber i Europa. I Sevilla gik han dog direkte ind på holdet og spillede i flere år en kæmpe rolle på et hold, hvor han som holdkaptajn i maj 2014 kunne løfte Europa League-trofæet på Juventus Stadium i Torino.

Drømmeskiftet
16. juni 2014 var dagen, hvor Ivan Rakitić efter flere års håb og drømme kunne kalde sig spiller af drømmeklubben FC Barcelona. Her blev han af mange udset til at blive manden til at udfylde Barca-ikonet Xavis sko. Han blev hurtigt en stor profil på holdet, hvor han i den grad også spillede en vigtig rolle i FC Barcelonas treblesæson, hvor catalanerne gjorde rent bord i alle deltagede turneringer. Ivan Rakitić scorede blandt andet det første mål i Barcas 3-1-finalesejr over Juventus på det olympiske stadion i Berlin. Dermed skrev han sit navn i både "Blaugranas" og fodboldens historiebøger.

Den nu 29-årige kroat var en vigtig brik i puslespillet, der skulle få MSN-trioen til at gå op i en højere endhed.

- Hvis jeg skal løbe 10 kilometer for dem, så gør jeg det, og jeg gør det med et smil på læben, udtalte Rakitić til Henry Winter fra The Times tilbage i oktober 2016.

Med sine 29 år har han stadig flere gode år foran sig, med et eftermæle som Robert Prosinečki og Zvonimir Bobans at jagte.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Ilden José og isen Pep mødes – igen
Fodboldens svar på John McEnroe og Bjørn Borg står for den sportslige fodboldfremtid i Manchester – Indkast.dk har gravet ned i deres historik, som er ganske underholdende.
Lørdag den 10. september 2016 blev et skelsættende tidspunkt i international fodbold, for nok et kapitel blev skrevet til had/kærlighedsforholdet imellem Jose Mourinho og Pep Guardiola. Her stod de to tidligere venner overfor hinanden, som træner for hver sin Manchester-klub. Tyve år forinden var de begge i Barcelona som assistent-træner og midtbanestyrmand. Denne periode betragtes som en af klubbens bedste, og der var stærke bånd i et solidt venskab, men sidenhen er der løbet meget vand i åen.

Mourinho-tiden med store armbevægelser i Real Madrid overfor den meget kontrollerede og mere rolige Guardiola i Barcelona viste al andet end næstekærlighed, og nu kommer nok et kapitel. For de to succesbelagte trænere er landet i hver sin Manchester-klub, og dermed står de igen overfor hinanden i et opgør imellem to meget rivaliserende klubber – hvilket næppe bliver kønt.

Mourinho har tidligere haft for vane at køre et grimt, men underholdende medie-stunt, mens Guardiola har kæmpet voldsomt med ikke at lade sig rive med - på de mange provokationer fra Mourinho, som fx i august 2013 hvor den daværende Chelsea-manager sagde følgende efter UEFA's Super Cup:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Tilbage i april 2011 slog Mourinho fast, at Guardiola blot havde vundet et Champions League-trofæ og understregede, at det skete efter, hvad han selv kaldte ”Skandalen på Stamford Bridge”, hvor Pepe blev udvist. Samtidig mente portugiseren, at den spanske træner – igen – havde fået dommerhjælp, og at Guardiola endda havde kritiseret dommeren for de korrekte beslutninger, som han havde truffet.

Til dette svarede den daværende Barcelona-træner, at Mourinho var bossen i presserummet på Bernabéu, og fortsatte det sådan, ville det ændre deres venskab, som ville udvikle sig til blot et bekendtskab.


McEnroe vs. Borg
Udefra set virker det til, at venskabet er slut imellem de to store forskelligheder, som kan sammenlignes med John McEnroe og Bjørn Borg. Imellem 1978 og 1981 mødtes de to tennislegender 14 gange, men det var mere end blot tenniskampe. Det var et opgør imellem to vidt forskellige mennesketyper – som dengang blev beskrevet som ”Ild og Is”. I nutidens fodboldopgør er Mourinho ilden, mens Guardiola er isen.

Den internationalt anerkendte fodboldjournalist Sid Lowe har i sin bog om rivaliseringen imellem Barcelona og Real Madrid beskrevet opgøret imellem de to trænere. Heri hævder den veloplyste Lowe, at Mourinho indså, at hans største chance for at slå Barcelona var ved at komme ind under huden på Guardiola samt skabe en krig imellem dem – hvor alle våben var tilladt. En krig mellem to typer trænere, men også mellem to forskellige klubber, hvor Barcelona var den talentskabende og Real Madrid den dyrtindkøbene.

Denne ”krig” kulminerede i august 2011, hvor Mourinho prikkede Guardiola-assistenten Tito Vilanova i øjet, efter Marcelo havde sparket Barcelona-spilleren Cesc Fàbregas midt over lige foran udskiftningsbænkene. Dette skete i en periode, hvor Barça var sportslige overlegne i forhold til ”Konge-klubben”, og hvor Mourinho var desperat for at gøre alt for at slå Barcelonas flotte spil i stykker.

Efterfølgende vandt Barcelona med 6-2 på Bernabéu, hvilket nok engang frembragte en hård kommentar fra Mourinho, da han mente, at Guardiola måske ”en dag” ville vinde det spanske mesterskab på ærlig vis. Samtidigt slog Mourinho fast, at han mindede meget om Guardiola, hvortil den spanske træner tørt svarede igen:

- Hvis det er rigtigt, så vil jeg lave om på min adfærd.

Det er langt fra den eneste gang, at udtalelserne har været skarpe imellem de to rivaler. I september 2014 sagde Mourinho til El Confidencial om Guardiolas hårpagt:

- Når man elsker, hvad man laver, så mister man ikke sit hår. Guardiola er skaldet. Han elsker ikke fodbold…

Eller i maj 2015 hvor Mourinho, som nyslået engelsk mester med Chelsea, sendte en klar hilsen til Guardiola i Bayern München.

- Jeg er nok ikke den smarteste, når jeg skal vælge klubber og turneringer, som disse klubber spiller i. Jeg kunne let have valgt nogle klubber, hvor det var meget lettere at blive national mester.


Masser af gnister
Samlet set har forholdet imellem de to trænere ikke været pænt, men meget underholdende og ofte med Mourinho i skurkerollen. Derudover virker det også til, at Mourinho har følt sig undertrykt af Guardiola – måske med en anelse af misundelse!

På Mourinhos daværende kontor ved Real Madrid-træningsbanen Valdebebas havde han en papfigur af sig selv, hvor han jubler. Måske ikke så underligt, men vel en smule pudsigt, at situationen var fra hans tid i Inter. Situationen var fra 2010 efter Champions League-semifinalen. Ikke fra tiden i Real Madrid eller triumfen i finalen… men fra semifinalen, hvor Inter slog – jah… gæt engang - Guardiolas Barcelona.

De to kamphaner mødte hinanden 11 gange i ”El Classico”, hvilket gav fem sejre til Guardiola og blot to til Mourinho – samt fire uafgjorte. Alene i 2010/11-sæsonen var der fire ”El Classico”, og i samtlige kampe fik Real Madrid udvist en spiller – så der har været dramatiske kampe.

Næsten samtidigt med dette blev Zlatan Ibrahimović kasseret af Guardiola i Barcelona. Nu er han også i Manchester og sikkert meget klar til mødet med City og hans bøddel, men fokus i kampen vil være mødet mellem Mourinho og Guardiola… to tidligere venner!

I maj 1997 vandt Barcelona den europæiske cup-finale over PSG. Efter sejren og midt i jublen stod to mænd på midten af banen og omfavnende hinanden – hjælpetræneren Jose Mourinho og styrmanden Pep Guardiola. Da den spanske tv-station Cadena Ser mange år senere viste dette billede til Mourinho, erkendte han:

- Jeg har selv et billede af vores omfavnelse… vi var tætte venner!

I 2000 forlod Mourinho det smukke Catalonien og Barcelona, men otte år senere mødtes han med Barca-bosserne Txiki Begiristain og Marc Ingla i Lissabon. På det møde skulle Mourinho have sagt, at hvis han skulle være træner i Barcelona, ville han gøre B-holdstræneren Guardiola til sin assistent, men Mourinho endte aldrig hos det catalonske storhold. I stedet blev Guardiola - til manges overraskelse - forfremmet til cheftræner.

I Graham Hunters bog ”Barca – skabelse af verdens bedste fodboldhold” siger Ingia, at Mourinho blev rasende, da han blev fravalgt til fordel for Guardiola – hvilket måske kan være starten på den dårlige kemi imellem de to venner.

Om balladen mellem de to trænere har den store italienske træner Arrigo Sacchi sagt, at det kan være svært at have ”to Piccasso'er” i samme tidsalder. Nu skal de krydse klinger – eller pensler - i Manchester!
Læs hele lederen
Indisk vokseværk
Mange profiler slutter karrieren i Indien, hvor udviklingen minder om Kina med voldsom fremgang i interessen, rige klubejere og sjove fodboldnavne.
Da Indian Super League (ISL) åbnede for sæsonen for et par uger siden, blev det starten på yderligere en opgradering af den storvoksende turnering. Turneringen var blevet udvidet fra otte til ti hold samt blevet ændret til, at turneringen varede i fem måneder imod de ti uger, som var den vanvittige turneringsform sidste sæson.

Derudover bliver ISL ikke længere betragtet som en ”side-turnering med stor underholdningsværdi” i forhold til den oprindelige bedste række i landet I-League, og der er allerede nu forslag om, at turneringen skal udvides til 18 hold. Udviklingen sker, da der er kommet et globalt fokus på turneringen, efter den er blevet beriget med stenrige klubejere, tidligere fodboldprofiler og kulørte trænernavne.

Danske Mads Junker og Morten Skoubo har været i indisk fodbold sammen med en masse andre kendte navne som blandt andet den tidligere verdensmester Joan Capdevilla, franskmændene Robert Pires og David Trezeguet eller Luís Garcia, Frederik Ljungberg og den tidligere AC Milan-spiller Alessandro Nesta – der blev genforenet med sin tidligere landsholdskollega Marco Materazzi, som var spillende træner i Chennaiyin FC.

Alene Chennaiyin FC har haft spillere som Elano, Mikael Silvestre og Eric Djemba-Djemba – men samlet set er det spillere, som skal presse den sidste økonomiske gevinst ud af karrieren, og der har været og er mange penge i klubberne.


Vil over 1.200.000.000 se fodbold?
I-League havde i gennemsnit under 5000 tilskuere til deres kampe, mens ISL har haft over 20.000, og klubberne er blevet forgyldt af den meget gunstige tv-aftale, som er blevet lavet i den folkerige nation – og med den mulige udvidelse af turneringen kan det blive endnu bedre.

Men det betyder ikke nødvendigvis mange flere udenlandske spillere. Klubberne må nemlig kun have otte udenlandske spillere i truppen, og de skal altid have seks nationale spillere på banen – hvilket naturligvis har skabt en voldsom kamp om at sikre sig de bedste indiske spillere.


Hvem vinder slaget om Indien?
Den netop startede sæson er den fjerde for ISL, og af de tre mesterskaber har den spansk-inspirerede Atlético De Kolkata vundet de to. I sommer solgte den spanske hovedstadsklub Atlético Madrid 25 % af deres ejerskab, og Manchester United-legenden Terry Sheringham blev hentet til klubben. Derudover blev Ashley Westwood assistent-træner, og han har et helt unikt kendskab til indisk fodbold, da han var ansvarlig for Bengaluru, der vandt I-League i 2014 og 2016. Nu forsøger klubben sig med et meget engelsk præg blandt andet med de tidligere Premier League-spillere Robbie Keane og Jussi Jaaseklainen.

Længere mod syd i det store land har klubben Kerala lavet et mindre scoop ved at få Dimitar Berbatov til klubben, der har plads til 50.000 tilskuere på deres stadion. Bulgareren bliver dermed genforenet med sin tidligere holdkammerat Wes Brown og træner Rene Meulensteen med fortid i Manchester United – og Brøndby.

Indien er et gigantisk land med over en milliard indbyggere, men også med over 100 forskellige sprog, og arealmæssigt er det verdens syvende største land. Interessen for fodbold har vokseværk – gad vide, hvordan det slutter.

Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Teaser: Afgørende dag i Manchester Giroud de specielle måls mester? Artikel ikon 100 Arsenal-mål for Giroud – Se dem her Artikel ikon Vanvittigt mål af Sigurdsson Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Ronaldo sætter endnu en rekord i CL Artikel ikon Guardiola med fornemt jubilæum Artikel ikon My perfect Xl - Alan Smith Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Overblik: Top 29 til Ballon d'Or Ugens hold fra Bundesligaen - runde 14 Artikel ikon Top 10 - skjulte VM-talenter Artikel ikon Top 15: Europas offside-konger Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Manchester-derby Spil: Valencia - Celta Vigo Artikel ikon Spil: Juventus - Inter Artikel ikon Spil: VfB Stuttgart - Bayer Leverkusen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Carlo Ancelotti - mit spil Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon - En tikkende bombe Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Dansk fodboldlegende er død Fire klubber – fem britiske managere Artikel ikon Liverpool vs. Chelsea = drama Artikel ikon Tidligere VM-vindere som ikke kom med Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon AC Milan vil udleje spillere til januar Napoli kigger på Deulofeu Artikel ikon Lørdagens engelske rygter Artikel ikon Medie: Emre Can er tæt på Juventus Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Alexandre Lacazette
Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Vidste du om ... Vinicus Junior Artikel ikon Vidste du om ... Kasper Dolberg Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon United vs. City David De Gea - i Premier League Artikel ikon Champions League-statistik Artikel ikon Wayne's World Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Randers - Midtjylland Optakt: OB - Silkeborg Artikel ikon Optakt: Brøndby - AGF Artikel ikon Optakt: AaB - FC København Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Man. Utd - Man. City Startopstillinger: Liverpool - Everton Artikel ikon Startopstillinger: FCN - Hobro Artikel ikon Startopstillinger: Southampton - Arsenal Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Flot AGF-comeback i Brøndby City tog massivt skridt mod mesterskabet Artikel ikon Tidligere AaB- og FCK-spillere deler Artikel ikon Kloop ”tabte” Merseyside-derby med 1-1 Artikel ikon Se flere