Real Madrid vil sælge spiller for at gøre plads til Bayern stjerne!
Siden Marcelo, der ejede venstrebacken hos Real Madrid i en dekade, forlod Los Blancos, har de savnet en spiller, der har taget styringen på positionen.
Franske Ferland Mendy har til tider gjort det godt, men har også været plaget af skader. Derudover har spillere som Camavinga og Fran Garcia også taget deres tørn på backen.
De seneste uger har der gået rygter om, at Real Madrid vil have fingrene i Bayern Münchens Alphonso Davies, hvis kontrakt udløber næste sommer. Her håber Madrid at Davies kan være den spiller der kan lukke det hul Marcelo har efterladt, med giftige offensive aktioner der kan kombinere med Vinicius Junior.
Sport melder, at Real Madrid vil sælge netop Fran Garcia for at gøre plads til Davies. Det vil altså betyde, at Real Madrid vil miste en af de få spillere fra akademiet som har fået en rolle på førsteholdet.