Spansk kæmpetalent er snublende tæt på Newcastle-skifte
Af Andreas Wohlers-Herbert

Den unge midtbanespiller, der i lørdags kunne fejre sin 21-års fødselsdag, har spillet en forrygende sæson i Celta Vigo, og han har især udmærket sig med sine scoringer. Gabri Veiga har nemlig nettet hele ni gange fra sin plads på midtbanen, hvor det desuden også er blevet til fire assists.
Hvad Newcastle ender med at skulle betale for stortalentet meldes der på nuværende tidspunkt ikke noget om, men med en kontrakt til 2026 i sin spanske klub, er det helt sikkert, at Gabri Veiga kommer til at koste en betragtelig sum.
Gabri Veiga er uddannet i Celta Vigo, og den unge spanier formåede i februar at blive kåret til månedens spiller i La Liga. Den 21-årige midtbanespiller har i øvrigt tidligere været sat i forbindelse med et skifte til England, da Manchester United blev meldt som bejler til spanieren i løbet af foråret.