Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Barcelona intensiverer jagten på ”Den næste Bellingham” – Storklubber står i kø

Barcelona slås med andre store klubber om et af Europas helt store talenter.

Justin Ejodamen er et navn, der kan komme til at fylde betydeligt mere i europæisk fodbold. Den 15-årige midtbanespiller spiller for Borussia Dortmunds U16-hold, men har allerede tiltrukket sig interesse fra flere af Europas største klubber.

Ifølge TEAMtalk er både Arsenal og Chelsea store beundrere af talentet, mens Barcelona på nuværende tidspunkt beskrives som den stærkeste udenlandske kandidat.

Den unge spiller sammenlignes med Jude Bellingham, og sammenligningen skyldes naturligvis også, at begge har været en del af Dortmund-systemet. Men ifølge TEAMtalk handler det først og fremmest om Ejodamens spillestil.

Scouts skal især være imponerede over hans fysiske styrke, tekniske niveau, elegance på bolden og evne til at komme frem i farlige positioner.

Barcelona skal ifølge TEAMtalk have fulgt Ejodamens udvikling gennem længere tid. Klubben har allerede detaljerede scoutingrapporter på midtbanespilleren, og har bedt sine folk følge ham både for Dortmund og på det italienske U16-landshold.

Også AC Milan og Juventus følger ifølge TEAMtalk teenageren, men Barcelona vurderes lige nu til at være længst fremme blandt de interesserede klubber.

Borussia Dortmund har dog ingen intentioner om blot at se sit stortalent forsvinde. Ifølge TEAMtalk er den tyske klub sikker på, at Dortmund fortsat er det rigtige sted for Ejodamens udvikling.

Er han Norges næste Haaland? Barcelona følger 15-årigt stortalent
Ejodamen er langt fra den eneste 15-årige, Barcelonas scouts følger tæt. I Norge har et ekstremt tidligt seniorgennembrud fået catalanerne til selv at sende folk afsted.

Real Madrid overbyder Barcelona i talentkamp – Deco svarer med særligt træk
Da Real Madrid fik den økonomiske fordel i kampen om et andet 15-årigt supertalent, valgte Deco en helt anden strategi. Barcelonas modtræk viser, hvordan klubben forsøger at vinde de største ungdomskampe.

Barça går efter Arsenals 14-årige komet – særlig åbning gør sagen interessant
Barcelona følger også et Arsenal-talent, der allerede træner flere årgange over sin egen alder. En særlig omstændighed omkring teenageren gør sagen ekstra interessant for catalanerne.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder