Nigeria må undvære flere profiler til tirsdagens testkamp mod Rusland.
Blandt dem er den tidligere FC Midtjylland-spiller Raphael Onyedika.
Ifølge News Agency of Nigeria har Eintracht Frankfurt nemlig afvist at frigive den 25-årige midtbanespiller til kampen.
Onyedika skiftede i sommer til den tyske klub efter tiden i Club Brugge. Før det spillede han i FC Midtjylland, hvorfra han blev solgt videre til Belgien i 2022.
Han står noteret for 27 landskampe og tre mål for Nigeria.
Mens Onyedika altså ikke rejser med, er der til gengæld dansk islæt i den nigerianske trup.
Stephen Michael fra Vendsyssel FF er nemlig blandt de 18 spillere, der er rejst med til Rusland.
Nigeria er generelt hårdt ramt før kampen. Også Wilfred Ndidi er ude med en mindre skade, mens flere andre spillere er blevet holdt hjemme af deres klubber.
Nigeria møder Rusland tirsdag.
Tre tidligere FCM-profiler i samme kamp: Men én af dem stjal showet efter 15 minutter
Onyedika var senest i aktion for Nigeria i en kamp med et markant FCM-præg. Tre tidligere profiler fra Herning kom på banen – men én af dem stjal fuldstændig opmærksomheden efter bare 15 minutter.
Tilbagegang for tidligere FCM-komet
Onyedika er ikke den eneste med FCM-fortid i Eintracht Frankfurt. Et af klubbens unge danske talenter tog turen direkte fra akademiet i Herning til Bundesligaen, men blev kort efter ramt af et tilbageslag.
Vild transferjagt afsløret: FCM forsøgte vanvittigt millionkup på falderebet
Forbindelsen mellem FCM og Nigeria lever videre. På transfervinduets sidste dag forsøgte midtjyderne at hente endnu en nigeriansk profil – og lagde et bud på knap 30 millioner kroner.






























