Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Den vilde FCM-forbindelse fortsætter: Nu rykker udenlandsk topklub på endnu en stjerne

Trabzonspor har allerede hentet Aral Şimşir og Franculino Djú fra FC Midtjylland. Nu har den tyrkiske storklub angiveligt rettet blikket mod endnu en profil med forbindelse til Herning.

Philip Billing er kommet på blokken i Trabzonspor.

Ifølge tyrkiske medier arbejder klubben frem mod vinterens transfervindue på at forstærke den centrale midtbane, og her bliver den danske FC Midtjylland-profil fremhævet som en kandidat.

Trabzonspor-træner Thomas Reis ønsker angiveligt en fysisk stærk 8’er, der både kan bidrage defensivt og komme med frem i banen, og her vurderes Billing til at passe ind i planerne.

Den 30-årige dansker kom til FC Midtjylland efter en lang karriere i udlandet med ophold i blandt andet Premier League og Serie A. Han har kontrakt med midtjyderne frem til 2030, og derfor vil FC Midtjyllands krav blive afgørende, hvis Trabzonspor gør interessen konkret.

Billing bliver fremhævet for sin fysik, pasningsspil og evne til at true fra distancen, mens hans alsidighed gør, at han kan dække flere roller på den centrale midtbane.

Et eventuelt skifte vil samtidig fortsætte en bemærkelsesværdig forbindelse mellem Trabzonspor og FC Midtjylland.

Den tyrkiske klub hentede i sommer både Aral Şimşir og Franculino Djú fra midtjyderne, og nu kan endnu en FCM-spiller altså være kommet på ønskelisten.

Ifølge mediet har Billing en markedsværdi på 5,5 millioner euro.

Ny Trabzon-plan kan samle Aral og Franculino – offensiven ser voldsom ud
Trabzonspor har allerede samlet to tidligere FCM-profiler, men planen stopper ikke nødvendigvis dér. Thomas Reis har tidligere arbejdet med en løsning, der kan få Şimşir og Franculino til at spille sammen i en særdeles offensiv konstellation.

DRØMMEDEBUT I TYRKIET: Tidligere FCM-profiler bragede igennem i vild storsejr!
Şimşir og Franculino har allerede vist, hvorfor Trabzonspor har kigget mod Herning. De to tidligere FCM-profiler satte markante aftryk, da den ene leverede målene og den anden stod bag oplæggene.

Afsløring af dramatisk FCM-salg: Hektisk kapløb mod uret og opkald til tidligere holdkammerat
Franculinos vej fra FCM til Trabzonspor blev langt mere dramatisk end først antaget. I de sidste timer af transfervinduet blev der arbejdet intenst – og en tidligere holdkammerat fik en særlig rolle i forløbet.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder