Antonio Conte udtaler sig efter Tottenham-fyring
Af Mads Emil Klovborg
Den passionerede italienske manager Antonio Conte sender et farvelbrev til den engelske klub Tottenham og dens fans.

Ritzau-Scanpix |
Conte henvender sig gennem sin Instagram-profil til Spurs og alle fansene.
- Fodbold er passion. Jeg vil gerne takke alle hos Spurs som værdsatte og delte min passion og min intense måde at leve fodbold på som træner.
- En særlig tanke til fansene, som altid viste mig støtte og anerkendelse, det har været uforglemmeligt at høre dem synge mit navn.
- Vores rejse sammen er slut, jeg ønsker jer alt det bedste i fremtiden, afslutter Conte sit farvelbrev med.
Cristian Stellini, som var Contes assistent-træner, er udset til at være manager resten af Premier League-sæsonen, sammen med den tidligere Spurs-spiller Ryan Mason, som sin assistent.