PSG sælger spansk midtbanemand
Af Andreas Wohlers-Herbert

Ritzau-Scanpix |
PSG var nødsaget til at slippe en af deres udlejede spillere, så de kunne udleje Keylor Navas til engelske Nottingham Forest. Der er nemlig regler for, hvor mange spillere, man som klub må leje ud på en gang. Derfor var det også naturligt at lade Ander Herrera blive i Athletic Bilbao, hvor spanieren også spillede fra 2011 til 2014. Midtbanespilleren er desuden også født og opvokset i Bilbao.
Ander Herrera har siden skiftet til PSG i 2019 haft svært ved at bide sig fast på det franske topholds midtbane, og det lå derfor også i kortene, at spanieren havde spillet sin sidste kamp for førerholdet i Ligue 1. Ander Herrera har indtil videre optrådt elleve gange for Athletic Bilbao i denne sæson og har kontrakt med klubben til 2024.