Annemette Svane

FCN udlejer angriber

FC Nordsjælland udlejer Joachim Rothmann til Tromsø IL.
Joachim Rothmann i FC Nordsjælland skifter til Tromsø IL på en lejeaftale, der gælder for resten af 2021. Den 20-årig dansker får samtidig forlænget sin aftale med den sjællandske klub i yderligere et år. Ifølge FCNs egen hjemmeside har klubbens sportsdirektør, Mikkel Hemmersam, udtalt sig om udlejningen af angriberen:

- Lige nu er konkurrencen stor på de offensive positioner i vores trup, men vi har stadig en stor tro på Rothmann. Vi glæder os over, at han også har den samme tro på os, så vi har kunne forlænge aftalen med hinanden i forbindelse med den gode mulighed i norsk fodbold.

- Vi kommer til at følge tæt med i hans udvikling i Tromsø, hvor vi er overbeviste om, at han har mulighed for få den nødvendige mængde spilletid og selvtillid, der skal til for at indfri Joachims utvivlsomme talent.

Rothmann har indtil videre spillet 35 kampe for Superliga-klubben, hvor det i denne sæson er det blevet til 16 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER