Iker Casillas – skidt eftermæle
Den tidligere ”Verdens bedste målmand” blev sendt ud af Real Madrid, blev syg og vil nu kæmpe om en stor præsidentpost i Spanien, men er karrieren slut?
Efter 16 år i Real Madrid fik Iker Casillas ikke en særlig flot afsked i klubben. I de mange år i den spanske hovedstad spillede han sammen med – Raúl. Et par år tidligere forlod Raúl tyske Schalke04 og fik en unik afsked, selvom det blot blev til et par sæsoner i det sydtyske. Underlig oplevelse for Casillas – og mange postede billeder på Facebook – af de to vidt forskellige oplevelser.
Herefter tog Iker til Porto for at få sportslig oprejsning for den pokalrige målmand. Tre år før skiftet løftede Casillas EM-trofæet ”Coupe Henri Delaunay” for anden gang i træk, og imellem de to spanske EM-triumfer formåede de jo også lige at vinde VM. Historisk bedrift af det spanske landshold, men også af anføreren Casillas, men efter triumfen gik det gået ned af bakke for den ellers så solide målmand.
Først blev Casillas smidt på bænken til alle La Liga-kampene i den klub, som han har høstet så store triumfer med, og i det knusende 1-5-nederlag i VM-slutrunden 2014’s første kamp mod Holland lignede den spanske målmand en slagen mand, som var færdig på det spanske landshold.
Noget af en nedtur for målmanden, der har spillet over 100 kampe på det spanske landshold, og som har en vanvittig lang liste af rekorder. Derudover havde han sat en ny personlig rekord, da han kom op på 378 spilleminutter i træk, uden der blev scoret mod ham i La Liga. En rekord han senere udbyggede i de to følgende kampe. I kampene mod både Zaragoza og Atlético var Real Madrid flere gange på hælene, men i de situationer var Casillas klar, ligesom han har været så mange gange før for det spanske storhold.
Kongen Casillas
Den spanske “konge” Casillas har været et kendt navn i fodboldkredse i snart 25 år. Han blev født den 20. maj 1981 i Madrid-forstaden Móstoles og er endnu et produkt af Real Madrids ungdomsafdeling. Her startede han som juniorspiller i sæsonen 1990-91. Det var dog først i 1998-99 sæsonen, at han debuterede for ”Los Merengues”, og allerede året efter var han en fast del af startopstillingen - i en alder af blot 18 år.
Casillas var også med på de spanske ungdomslandshold, der vandt U-16 VM i 1997 og U-20 VM i 1999, og i 2000 blev han den yngste målmand nogensinde til at spille i og vinde en Champions League-finale… bare 19 år og 4 dage gammel. I 2001 vandt han sit første spanske mesterskab, men allerede sæsonen efter blev han andetvalg efter en række mindre gode præstationer og måtte overlade pladsen til Cesar Sanchez.
Sanchez beholdt positionen, indtil en skade gjorde, at han måtte forlade Champions League-finalen 2002 imod Leverkusen. Casillas kom ind som erstatning og var i mange år herefter førstevalget i Real Madrid.
Afgangen af Raùl og Guti i løbet af sommeren 2010 gjorde, at Casillas fik anførerbindet fra den legendariske nummer 7, men også på landsholdet blev han anfører. Casillas debuterede på det spanske landshold i en venskabskamp mod Sverige, men blev ikke brugt i den efterfølgende EM2000. Det gjorde han til gengæld i Japan og Sydkorea, hvor VM fandt sted i 2002. Her var Casillas førstevalg og blev spansk folkehelt, da han var manden, der sendte Spanien i kvartfinalen via en sejr på straffespark over Irland.
Verdens bedste smækkede med døren
Casillas blev kåret til "Verdens bedste målmand" i sæsonen 2007/08, hvilket kom, efter Spanien, som tidligere nævnt, vandt EM2008. Efterfølgende skiftede keeperen til Porto på en “fri-transfer”, og han virkede lykkelig over at komme væk fra ”Kongeklubben”.
- Den største grund til, at jeg skiftede til Porto, er den tillid og forståelse, jeg har til Julen Lopetegui (Porto-træner, red.). Jeg havde nogle tilbud, men de var ikke så attraktive, og jeg ville gerne forlade Spanien. At skrive under med Porto var en måde at frigøre mig fra min tid i Real Madrid og Spanien, og ligeledes engagere mig i en klub uden for mit land…
Sådan sagde Casillas til Portos officielle magasin, og gennemlæser man citatet, lyser skuffelsen ud af den tidligere så folkekære spanske målmand, der jagtede genrejsning – udenfor Spaniens grænser… og langt fra Real Madrid.
Det fik han ikke helt, selvom han slog en masser rekord i Champions League – blandt andet for flest kampe, men i maj 2019 blev den hårdtprøvede målmand ramt af et hjerteanfald og siden har der været meget tvivl om den 38-årige vil indstille karrieren.
Denne uvished blev ikke mindre efter han indstillede sig selv til præsident for det øverste sportslige organ i Spanien – RFEF – og udfordrerede dermed den nuværende præsident Luis Rubiales. Måske i håb at få et bedre eftermæle, hvilket næsten virker komisk for en mand, der har spillet 169 landskampe for Spanien og vundet stort set alt – blandt andet tre Champions League-trofæer.