Obaida El-Itr

Guardiola storroser brasilianer

Fernandinho får ros for at udfylde forsvarsrollen på fornemmeste vis.
Det kom som et stort slag for Manchester City, da John Stones til en træning forude for kampen mod Shakhtar Donetsk pådrog sig en muskelskade. En uge tidligere havde klubben nemlig bekræftet, at Aymeric Laporte ikke vil komme i kamp de næste seks måneder på grund af en knæskade.

Fraværet af de to spillere har tvunget Guardiola til at benytte sig af Fernandinho i forsvaret sammen med Otamnedi som er den eneste reelle centerback, City-manageren råder over på nuværende tidspunkt.

Guardiola roser brasilianerens optræden efter udebanesejren på 3-0 mod ukrainerne.

- Jeg var slet ikke bekymret for, om han kunne begå sig i bagkæden. Vi har ikke mange muligheder. Andre spillere kan spille den position, men Fernandinho er en klog og intelligent spiller – en fantastisk fyr, sagde den spanske manager efter kampen ifølge Sky Sports.

- Han har meget erfaring og er en stor personlighed, og der bliver lyttet, når han siger noget i omklædningsrummet, sagde Guardiola.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER