Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Messi siger farvel!

Finalen søndag bliver den sidste VM-kamp for Messi, og den argentinske verdensstjerne er glad for at afslutte sit sidste VM med en finale.

Det er sidste chance for Messi, hvis han vil føre Argentina til VM-succes. Efter argentinernes sejr i semifinalen over Kroatien udtaler Messi, at finalen på søndag bliver hans sidste kamp ved et VM.

– Jeg er meget glad for at kunne opnå dette. At færdiggøre min VM-rejse ved at spille min sidste kamp i en finale. Der er mange år til næste VM, og jeg tror ikke, jeg kommer til at kunne spille der. At slutte sådan her er også bedst, siger Messi ifølge Reuters.

Det er femte gang i karrieren, at Messi er med til VM, og han har været en stor årsag til, at Argentina er nået til finalen. I tirsdagens semifinale scorede Messi først til 1-0 på et straffespark og lagde op til Julian Alvarez’ scoring til 3-0 efter en formidabel dribletur. Messi kan nu se frem til sin anden VM-finale i karrieren. Den første spillede han i 2014, hvor det blev til et nederlag, efter Mario Götze scorede langt inde i den forlængede spilletid.

I søndagens finale venter enten Frankrig eller VM-overraskelsen Marokko, der mødes i den anden semifinale onsdag klokken 20.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder