Både Stefan Gartenmann og Manuel Cicconi er vendt tilbage i fuld træning med truppen i Bogliasco.
Ifølge Il Secolo XIX har den 29-årige danske stopper i de seneste dage trænet for sig selv efter en aftale mellem den medicinske stab og trænerteamet for at undgå muskulær overbelastning. Skåneperioden har dog båret frugt, og Gartenmann trænede fuldt med sammen med resten af gruppen og er dermed aktuel til den kommende Serie B-opgave.
Meldingen om danskerens friskmeldelse falder på et tørt sted for Corradi. Sampdoria er hårdt ramt af mandefald: Bjorn Meijer befinder sig fortsat i Holland, Salvatore Esposito har fået et tilbagefald, Danel Sinani forventes færdig for sæsonen med en alvorlig skade, og defensiven må fortsat undvære Luca Ravanelli som et stort spørgsmålstegn. Dertil kommer, at Oliver Abildgaard afsoner karantæne og derfor heller ikke er i spil mod Avellino.
Sammen med udsigten til, at Fabio Depaoli nærmer sig et comeback efter sine ankelproblemer, sikrer Gartenmanns tilbagevenden, at Sampdoria-defensiven trods alt undgår et totalt kollaps forud for et svært opgør, hvor op mod syv spillere fortsat er henvist til individuelle træningsprogrammer.






























